Archive FAQ > Kommentarer og ros

Hvad er kommentarer?

Kommentarer på Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv) er en måde, hvorpå man kan give feedback på et værk. Hvert værk eller hvert kapitel i et værk, har en tekstboks til sidst, hvor du kan angive dine bemærkninger. Du kan også skrive kommentarer på indlæg på AO3 Nyheder.

Eksisterende kommentarer på et værk kan findes i bunden af værkets side. De er dog som udgangspunkt altid skjult. Vælg “Comments” (Kommentarer)-knappen i toppen eller bunden af et værk for at vise kommentarerne på værket.

Vær opmærksom på, at et værk kan have flere sides kommentarer; hver side vil vise 20 kommentartråde. (Gå til Hvad er en kommentartråd? for mere information om, hvordan kommentartråde fungerer.) Du kan navigere mellem kommentarsiderne ved at bruge “Previous” (Forrige)- og “Next” (Næste)-knapperne eller de individuelle sidenumre, som findes over og under kommentartrådene.

Appetitvækkeren vil også vise, hvor mange kommentarer et værk har. Fx kan et værks appetitvækker måske vise “Comments: 9” (Kommentarer: 9). Når et værks appetitvækker vises på lister og i søgeresultater, kan du vælge det nummer for at blive dirigeret til værket og vise dets eksisterende kommentarer.

Hvordan giver jeg en kommentar?

Hvert værk, eller hvert kapitel i et værk, har en tom tekstboks i bunden. Indtast din kommentar i boksen, og vælg “Comment” (Kommentér)-knappen herunder for at indsende. Du kan bruge HTML til at formatere din kommentar. For en liste over de tilladte HTML-koder, gå til Hvordan formaterer jeg teksten i min kommentar?

Din kommentar vil blive tilføjet i bunden af afsnittet under de eksisterende kommentarer. Hvis der er flere kommentarsider, bliver din kommentar tilføjet den sidste side.

Du kan også svare på kommentarer, andre har slået op, hvilket vil resultere i en kommentartråd. Vælg “Reply” (Svar)-knappen på kommentaren, du vil besvare, og indtast teksten i den tekstboks, der vises.
Når du er færdig med at skrive dit svar, skal du vælge “Comment” (Kommentér)-knappen for at indsende det. Din kommentar vil umiddelbart efter blive tilføjet under den, du svarede på. For mere information om kommentarsvar og -tråde, gå til Hvad er en kommentartråd? Hvordan fungerer kommentartråde?

Hvor på et værk er kommentaren synlig?

Kommentarer er placeret nederst på værkets side, neden under listen med ros; de er dog som udgangspunkt skjult. Vælg “Comments” (Kommentarer)-knappen øverst eller nederst på værket for at vise værkets kommentarer. I de fleste browsere skulle det at trykke på “Comments”-knappen øverst på siden automatisk scrolle dig ned i bunden til kommentarerne.

Bemærk, at et værk kan have flere sider med kommentarer; hver side viser 20 kommentarer af gangen. (Se Hvad er en kommentartråd? for mere information om, hvordan kommentartråde virker.) Du kan navigere mellem kommentarsiderne ved at bruge knapperne “Previous” og “Next” eller ved at trykke på hvert sidenummer, som du kan finde over og under kommentartråden.

Appetitvækkeren viser også antallet af kommentarer, et værk har. For eksempel kan der i et værks appetitvækker stå "Comments: 9". For mere information om, hvad denne opstilling repræsenterer, se Hvad repræsenterer “Comments: #”?

Hvordan identificerer jeg mig selv, når jeg kommenterer?

Hvis du er logget ind på Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv), når du skriver en kommentar, vil din kommentar stå under dit standardpseudonym. Hvis du gerne vil kommenterer under et andet pseudonym, kan du vælge et fra “Comment as” (Kommentér som)-menuen. Gå til Pseudonym-FAQ for at lære mere om, hvad et pseudonym er, og hvordan det fungerer.

Hvis du ikke er logget ind, eller hvis du ikke har en AO3-konto, kan du kommentere anonymt, så længe værkets ophavsperson ikke har slået anonyme kommentarer fra på det værk. Gå til Kan jeg kommentere anonymt, eller hvis jeg ikke har en AO3-konto? for mere information.

Kan jeg kommentere anonymt, eller hvis jeg ikke har en AO3-konto?

Som standard kan du kommentere anonymt på ethvert værk på Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv), men værkets ophavsperson kan dog også slå den funktion fra, hvis de ønsker det. For at lære hvordan man slår anonyme kommentarer fra, gå til Kan jeg slå anonyme kommentarer fra på mine værker?

Anonyme kommentarer kræver, at du angiver et navn og en gyldig e-mailadresse. Navnet vil blive vist, men e-mailadressen bliver ikke vist. Du vil modtage kommentarsvar på den e-mailadresse, du angav.

Kan jeg slå anonyme kommentarer fra på mine værker?

Du kan forhindre personer, der ikke er logget ind med en Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv)-konto i at kommentere på dit værk. For at gøre dette skal du gå ind på Edit Work (Redigér Værk)-siden (gå til Hvordan redigerer jeg et værk?). I Privacy (Privatindstillinger)-afsnittet skal du vælge muligheden “Disable anonymous commenting” (Slå anonyme kommentarer fra). Vælg så “Post Without Preview” (Publicér uden preview)-knappen, eller vælg “Preview” (Preview)-knappen og derefter “Update” (Opdatér)-knappen for at gemme dine ændringer.
For at slå anonyme kommentarer fra på flere værker ad gangen kan du bruge “Edit Multiple Works” (Redigér flere værker)-knappen. Gå til Hvordan redigerer jeg flere værker på én gang? for at se, hvordan man ændrer indstillingerne for flere værker.

Hvad sker der med kommentarer, jeg har skrevet, når jeg sletter min konto?

Efter du har slettet din konto, vil alle de kommentarer, du har skrevet med den konto, blive tildelt brugernavnet “Account Deleted” (Slettet bruger). Denne ændring kan tage op til en uge om at blive synlig på Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv). Hvis dit brugernavn ikke er blevet fjernet fra kommentarerne efter en uge, så kontakt venligst Support.

Vær opmærksom på, at du ikke kan slette nogen kommentarer, efter din konto er blevet slettet. Hvis du ønsker at få dine kommentarer fjernet fra AO3, skal du slette dem, før du sletter din konto. For mere information om, hvordan du gør, se Hvordan retter eller sletter jeg min kommentar?

For mere information om, hvad der vil ske med den ros, du har givet, når din konto er slettet, se Hvad sker der med den ros, jeg har givet, når jeg sletter min konto?

Hvad sker der med kommentarer og/eller ros, jeg har givet, når jeg ændrer mit brugernavn?

Når du ændrer dit brugernavn, vil de kommentarer og/eller den ros, du har givet under dit gamle brugernavn, automatisk blive opdateret, så de er tilknyttet dit nye brugernavn. Det kan tage op til en uge, før disse ændringer viser sig på Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv). Hvis dit brugernavn på dine kommentarer og ros ikke har ændret sig efter en uge, så kontakt venligst Support.

Hvad er en kommentartråd? Hvordan fungerer kommentartråde?

Kommentartråde er ligesom samtaler; en person afgiver en kommentar, og alle efterfølgende svar på den kommentar er del af en kommentartråd. Fx hvis nogen kommenterer på et af dine værker og siger, “Wauw! Hvor fedt! Har du publiceret andre ting?”, og du svarer, “Ja! Her er et link til et af mine andre værker!”, så vil den oprindelige kommentar og alle dets svar ligge i én kommentartråd.

Hvis du svarer på andre kommentarer, vil dine svar blive lagt direkte under de kommentarer, du svarer på.

En tråd kan være kun én kommentar, eller den kan være mange kommentarer. Hvis en kommentartråd indeholder en lang række af indlejrede svar (hvor hver kommentar er svar til en tidligere kommentar), vil kun de første fem blive vist. Resten af de indlejrede svar vil være skjult, og en besked vil sige, “(# more comments in this thread)” (# flere kommentarer i denne tråd).

For at tilgå dem skal du vælge “Thread” (Tråd)-knappen på en af de viste kommentarer. Dette vil tage dig til en ny side, der viser alle svar, der starter med den kommentar.

Hvordan viser jeg alle svar på min kommentar?

For at vise alle svar til en bestemt kommentar, skal du vælge “Thread” (Tråd)-knappen på kommentaren. Dette vil tage dig til en ny side, der viser alle svar, der starter med den kommentar.

For mere information om kommentarsvar og -tråde, gå til Hvad er en kommentartråd? Hvordan fungerer kommentartråde?

Hvad repræsenterer “Comments: #”?

“Comments: # (Kommentarer: #) og “Comments (#)” repræsenterer det samlede antal af kommentarer, der er blevet efterladt på et værk. For eksempel kan der i et værks appetitvækker stå “Comments: 9". Når et værk dukker op på lister eller i søgeresultater, kan du trykke på dette nummer, som så tager dig til værket og viser dig dets kommentarer under listen med ros.

Både svar til kommentarer og kommentarer, der er blevet efterladt af værkets ophavsperson, bliver talt med i dette samlede antal. For at finde ud af hvor mange individuelle kommentarer, der er blevet efterladt på værket, uden at tælle svar med, se Hvad er en kommentartråd? Hvordan spores kommentartråde? i Statistik FAQ’en.

Hvor lang kan min kommentar være?

Hvor lang kan min kommentar være?

Den maksimale længde på en kommentar er 10.000 enheder (inkl. HTML-formatering). For at finde ud af hvilken slags HTML-formatering, du kan bruge i din kommentar, gå til Hvordan formaterer jeg teksten i min kommentar?

Hvis du prøver at efterlade en længere kommentar, vil den ikke blive indsendt, og en fejlmeddelelse vil blive vist. Du vil blive nødt til at dele teksten op i to eller flere kortere kommentarer.

Når du bruger standardlayoutet, vil antallet af enheder, du har tilbage, blive vist under kommentarboksen.

Hvordan formaterer jeg mine kommentarer?

Du kan bruge et begrænset udvalg af HTML-koder til at formatere din tekst. De følgende koder er tilladt:

a, abbr, acronym, address, b, big, blockquote, br, caption, center, cite, code, col, colgroup, dd, del, dfn, div, dl, dt, em, h1, h2, h3, h4, h5, h6, hr, i, img, ins, kbd, li, ol, p, pre, q, s, samp, small, span, strike, strong, sub, sup, table, tbody, td, tfoot, th, thead, tr, tt, u, ul, var

Hvordan retter eller sletter jeg min kommentar?

Når du er logget ind med en Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv)-konto, kan du rette en kommentar, du har skrevet, så længe ingen har svaret på den. Mulige rettelser i en kommentar kan fx være at ændre dens indhold eller skifte det pseudonym, der er tilknytte den. (For mere information om, hvordan du skifter det pseudonym, tilknyttet en kommentar, gå til Hvordan indentificerer jeg mig selv, når jeg kommenterer?)

Du kan også slette en kommentar, du har skrevet, ligegyldigt om en anden person har svaret på den eller ej. Hvis du sletter en kommentar, der har et svar, vil den slettede kommentar blive erstattet med “(Previous comment deleted)” (Forrige kommentar slettet). I standardlayoutet findes der “Edit” (Redigér)- og “Delete” (Slet)-knapper på de kommentarer, du kan rette eller slette.

Hvis du vælger “Edit”-knappen, vil din kommentar vises i HTML-format i en tekstboks. Du kan foretage dine rettelser, og derefter vælge “Update” (Opdatér)-knappen for at gemme ændringerne. Hvis du ændrer mening, vælg da “Cancel” (Fortryd) for at lukke tekstboksen. Hvis du retter en kommentar, vil værkets ophavsperson blive adviseret om rettelsen.

Hvis du vælger “Delete”-knappen, vil siden spørge dig, “Are you sure you want to delete this comment?” (Er du sikker på, du vil slette denne kommentar?) Herfra kan du enten vælge “Yes, Delete!” (Ja, slet!) for at bekræfte eller “Cancel” (Fortryd) for at beholde kommentaren.

Hvis du ikke er logget ind på AO3, når du skriver kommentaren, kan du ikke rette i den. Kun værkets ophavsperson(er) eller AO3-admins vil være i stand til at slette den, hvis det bliver nødvendigt.

Kan jeg rette eller slette andres kommentarer på mine værker?

Du kan ikke rette i andres kommentarer, men du kan slette kommentarer på dine egne værker. Når du er logget ind, vil alle kommentarerne på dine værker (inkl. dine egne kommentarer) have en “Delete” (Slet)-knap. Når du vælger “Delete”-muligheden, vil du blive spurgt, “Are you sure you want to delete this comment?” (Er du sikker på, du vil slette denne kommentar?) Herfra kan du enten vælge “Yes, Delete!” (Ja, slet!) for at bekræfte eller “Cancel” (Fortryd) for at beholde kommentaren.

Hvis du sletter en kommentar, der har et svar, vil den slettede kommentar blive erstattet med “(Previous comment deleted)” (Forrige kommentar slettet). Hvis du vil slette en hel kommentartråd, men undgå "(Previous comment deleted.)"-erstatningen, bliver du nødt til at slette alle kommentarerne i omvendt rækkefølge. Du bliver med andre ord altså nødt til at slette det nyeste svar (den længst indrykkede kommentar), og så arbejde dig baglæns, indtil du når den oprindelige kommentar.

Hvis den givne kommentar er spam, der er blevet efterladt af en gæstekonto, kan du også rapportere den som spam i stedet for at slette den. For information om, hvordan du gør dette, og hvorfor det kunne være en god idé, gå til Hvad er en spam-kommentar? Hvad kan jeg gøre ved spam?

Kan jeg få kommentarer sendt til min e-mail?

Som udgangspunkt bliver alle kommentarer på dine værker sendt til både den e-mailadresse, du har knyttet til din konto, og til din Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv)-indbakke. Du vil også modtage en e-mailnotifikation, hver gang nogen svarer på en kommentar, du har skrevet, mens du var logget ind med din AO3-konto.

Du kan slå kommentar-notifikationer i din AO3-indbakke, din e-mail eller begge dele fra. Gå til Hvordan ændrer jeg måden, jeg modtager notifikationer på? for mere information.

Hvis du ikke modtaget disse notifikationer, selvom du har slået det til, kan det muligvis skyldes, at de bliver fanget i dit spamfilter. For at sikre, at notifikationerne ikke bliver blokeret af din e-mailserver, kan du tilføje [email protected] til din whitelist.

Hvis du skriver en kommentar, når du er logget ud, eller hvis du ikke har en konto, vil svar på din kommentar blive sendt til den e-mailadresse, du gav, da du skrev kommentaren. For mere information om at kommenterer, mens du ikke er logget ind med en AO3-konto, gå til Kan jeg kommentere anonymt, eller hvis jeg ikke har en AO3-konto?

Hvad er en spam-kommentar? Hvad kan jeg gøre ved spam?

Gå til afsnittet om spam og kommerciel promovering i vores brugsbetingelser for definitionen på en spam-kommentar.

Spam-kommentarer er ofte anonyme kommentarer, ikke kommentarer fra en Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv)-bruger. Hvis du modtager spam-kommentarer fra en gæst, kan du markere den som spam. Når du bruger standardlayoutet, er der placeret en “Spam”-knap i bunden til højre af alle gæstekommentarer. Denne knap vil gemme kommentaren fra andre brugere, men lade den være tilgængelig for side-admins.

Kommentarer markeret som spam vil stadig tælle i den samlede antal kommentarer på værket, så ved at bruge denne metode, kan du skjule spam-kommentarer, uden at det påvirker dit kommentar-antal. Hvis du dog kontakter Misbrug eller Support og beder om at få dem slettet, vil kommentar-antallet gå ned, efter de bliver fjernet. For mere information om statistikker på AO3, gå til Statistik-FAQ.

Alternativt kan du også vælge “Delete” (Slet)-knappen for at slette kommentaren helt. Dette forhindrer dog Misbrug i at undersøge kommentaren. For mere information om at slette en kommentar, gå til Kan jeg rette eller slette andres kommentarer på mine værker?

Der er ingen “Spam”-knap på kommentarer efterladt af en AO3-bruger. Hvis du modtager spam eller bliver chikaneret af en AO3-bruger, gå til Hvad gør jeg, hvis jeg modtager spam, chikane eller krænkende kommentarer fra en AO3-bruger? for at se, hvad du kan gøre.

For mere information om spam, gå til Retningslinjer for indhold og Misbrugsprocedurer fra vores Brugsbetingelser-FAQ.

Hvad gør jeg, hvis jeg modtager spam, chikane eller krænkende kommentarer fra en AO3-bruger?

Gå til Brugsbetingelserne for vores definition af spam, og hvad defineres som chikane.

Hvis du modtager kommentarer fra en Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv)-bruger, som du føler bryder brugsbetingelserne, kontakt da venligst Misbrug. For mere information om, hvordan Misbrug-teamet håndterer sådanne rapporter, gå til Retningslinjer for indhold og Misbrugsprocedurer fra vores Brugsbetingelser-FAQ.

Der er ikke nogen “Spam”-knap ved kommentarer fra en AO3-bruger. Den bedste måde at håndtere den type kommentarer er som sagt at rapportere dem til Misbrug. Vær opmærksom på, at hvis du sletter den givne spam-kommentar, kan det forhindre Misbrug i at undersøge sagen.

Hvis du modtager spam-kommentarer fra en gæstekonto, har du dog muligheden for at markere dem som spam. For mere information om, hvordan du håndterer spam fra gæstekonto, gå til Hvad er en spam-kommentar? Hvad kan jeg gøre ved spam?

Hvordan styrer jeg kommentarer på mine værker?

Kommentarstyring på et værk slås til via publicerings- og redigeringsformularen. Det er den side, der kommer op, når du vil publicere et nyt værk, eller når du redigerer et værk, du allerede har publiceret.

Publicering af et nyt værk med kommentarstyring slået til:

Gå til “Post New Work” (Publicér nyt værk)-siden (for en komplet guide til, hvordan du publicerer nye værker, gå til dennetutorial), og gå ned til afsnittet, der hedder “Privacy” (Privatindstillinger). Vælg muligheden Enable comment moderation (Slå kommentarstyring til). Udfyld resten af felterne som normalt, og publicér værket til Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv).

Slå kommentarstyring til på eksisterende værker:

Gå til “Edit Work” (Redigér værk)-siden (for en komplet guide til, hvordan du redigerer værker, gå til Hvordan redigerer jeg et værk?), og gå ned til afsnittet, der hedder “Privacy”. Vælg muligheden Enable comment moderation, og vælg så “Post Without Preview” (Publicér uden preview) for at gemme ændringerne. Hvis du har andre ændringer, du gerne vil se i preview først, skal du vælge “Preview” for at tjekke dem og derefter vælge “Update” (Opdatér) for at gemme ændringerne.

Når kommentarstyring er slået til på et værk, bliver nye kommentarer på det værk ikke vist, før en ophavsperson manuelt har gennemset og godkendt dem. Undtagelsen er, når kommentarer bliver skrevet af værkets ophavsperson. Disse bliver automatisk godkendt.

Hvis du har kommentarnotifikationer på e-mail slået til, vil du kunne tilgå og gennemgå individuelle kommentarer direkte via linket i bunden af hver notifikationsmail. For mere information om, hvordan kommentarnotifikationer på e-mail fungerer, gå til Kan jeg få kommentarer sendt til min e-mail?

For at slå kommentarstyring fra igen på dine værker, skal du gå til “Edit Work”-siden, gå ned til “Privacy”-afsnittet og fjerne hakket fra boksen ved Enable comment moderation. Vælg så “Post Without Preview” for at gemme dine ændringer.

Kan jeg slå kommentarstyring til eller fra på flere værker ad gangen?

Ja! Du kan slå kommentarstyring til og fra på flere værker ad gangen ved at bruge “Edit Multiple Works” (Redigér flere værker)-siden. For mere information om, hvordan du finder denne side og ændrer indstillingerne for flere værker af gangen, gå til Hvordan redigerer jeg flere værker på én gang? i Publicering- og redigering-FAQ’en.

Hvad sker der med kommentarer, hvis jeg slår styringen fra?

Hvis du slår styringen fra på et værk, vil alle kommentarer, der bliver efterladt på det værk fra da af, blive vist uden muligheden for at gennemgå dem. Hvis du slår kommentarstyringen fra på et værk, der har ikke-gennemgåede kommentarer, vil disse dog forblive skjult, og du kan stadig gennemgå dem, selv efter styringen er blevet slået fra.

For en guide om, hvordan man slår kommentarstyring til og fra, gå til Hvordan styrer jeg kommentarer på mine værker?

Hvad sker der med eksisterende kommentarer, når styringen bliver slået til?

Efter kommentarstyring er slået til på et værk, vil kun nye kommentarer kræve at blive gennemgået og godkendt, før de vises offentligt. Alle eksisterende kommentarer, der blev skrevet, før styringen blev slået til, bliver ikke påvirket.

For en guide til, hvordan du slår kommentarstyring til og fra, gå til Hvordan styrer jeg kommentarer på mine værker?

Hvad er kudos?

Ordet “kudos” (ros) kommer af oldgræsk og betyder “hæder” eller “berømmelse”. En moderne betydning er “ros, der gives for en bedrift”.

Som en Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv)-funktion er kudos en hurtig og nem måde at fortælle en ophavsperson, at du kan lide vedkommendes værk. Når du har givet kudos, vil en besked vises, der siger, “Thank you for leaving kudos!” (Tak for at give ros!)

Du kan kun give ros til et værk én gang, selv hvis du har flere pseudonymer på din konto. (Hvad er et pseudonym?) Du kan ikke give ros til hvert kapitel af et værk, men du kan dog give ros på hvert værk i en serie, da de er individuelle værker.

Hvorfor kan jeg ikke tilgå al ros, der er givet på mine værker?

For nemmere adgang til kommentarafsnitttet, bliver kun de 50 senest brugere, der var logget ind og har givet ros, vist ved navn. For at udvide den komplette liste over brugere, der har rost et værk, vælg “and # more user(s)” (og # bruger(e) mere) til sidst i listen. For at skjule listen igen, vælg da “(collapse)” (skjul) til sidst i den udvidede liste.

Uregistrerede brugere og de, der ikke er logget ind, kan ikke identificeres af systemet og bliver vist som “guest” (gæst). Deres ros bliver også talt under “as well as # guests left kudos on this work!” (samt # gæster gav ros til dette værk!)

Kan jeg slå ros fra på mine værker?

Vi tilbyder ikke muligheden for at slå ros fra lige nu. Du kan dog vælge ikke at modtage e-mailnotifikationer, når nogen roser et af dine værker. For mere information om at slå ros-notifikationer fra, gå til Hvordan ændrer jeg måden, jeg modtager notifikationer på?

Hvis du ikke ønsker at se kommentarer og ros fra en bestemt Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv)-bruger eller anonyme kommentarer på dine værker (eller andre steder på AO3!), kan du bruge tuff_ghosts Personal Hellban script og enten slå gæsteblokering til eller indsætte en liste af brugernavne. Dette vil ikke forhindre folk i at kommentere eller give ros, men det vil skjule alt, du ønsker, i din egen browser.

Vær opmærksom på, at dette er et uofficielt værktøj, og Support-teamet kan derfor ikke hjælpe eller yde teknisk assistance med at bruge værktøjet. For flere fan-skabte værktøjer, du kan bruge sammen med AO3, gå til FAQ’en for uofficielle browserværktøjer.

Hvordan ved jeg, hvis nogen giver ros til et af mine værker?

Notifikationer for ros, der bliver givet af brugere, der er logget ind, og af gæster, bliver sendt til ophavspersonen via e-mail, hvis den mulighed er slået til i vedkommendes indstillinger. Gå til Hvordan ændrer jeg måden, jeg modtager notifikationer på? for mere information. Brugere, der er logget ind og giver ros, bliver identificerede ved deres brugernavn. Uregistrerede brugere, samt de, der ikke er logget ind, kan ikke identificeres af systemet og bliver vist som “guest” (gæst).

Hvis du ikke modtager disse notifikationer, selvom muligheden er slået til, er det muligvis fordi, de bliver fanget i dit spamfilter. For at sikre dig, at notifikationerne ikke er blokeret af din e-mailserver, kan du tilføje [email protected] til din whitelist.

Kan jeg gennem eller slette den ros, jeg har givet eller modtaget?

Ros kan ikke slettes lige nu, hverken af brugeren, der gav, eller af brugeren, der modtog.

Hvis du ikke ønsker at se kommentarer og ros fra en bestemt Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv)-bruger eller anonyme kommentarer på dine værker (eller andre steder på AO3!), kan du bruge tuff_ghosts Personal Hellban script og enten slå gæsteblokering til eller indsætte en liste af brugernavne. Dette vil ikke forhindre folk i at kommentere eller give kudos, men det vil skjule alt, du ønsker, i din egen browser.

Vær opmærksom på, at dette er et uofficielt værktøj, og Support-teamet kan derfor ikke hjælpe eller yde teknisk assistance med at bruge værktøjet.

For flere fan-skabte værktøjer, du kan bruge sammen med AO3, gå til FAQ’en for uofficielle browserværktøjer.

Hvad sker der med ros, jeg har givet, når jeg slettet min konto?

Efter du har slettet din konto, vil den ros, du har givet på din daværende profil, blive overført til en gæsteprofil i stedet for dit brugernavn. Denne ændring kan godt tage noget tid om at dukke op på Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv).

For at finde ud af, hvad der vil ske med dine kommentarer, efter din konto er blevet slettet, se Hvad sker der med kommentarer, jeg har skrevet, når jeg sletter min konto?

Kan jeg give ros til hvert kapitel af et værk med flere kapitler?’

Nej. Når du giver ros, mens du tilgår et specifikt værk, bliver det givet til værket som helhed. Hvis du prøver at give ros til et værk, du allerede har givet ros til, vil systemet advisere dig med beskeden, “You have already left kudos here. :)” (Du har allerede givet ros her. :))

Du kan dog give ros til hvert værk i en serie, da de er individuelle værker.

Hvor kan jeg finde mere information, hvis mit spørgsmål ikke er besvaret her?

Nogle ofte stillede spørgsmål om Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv) er besvaret i andre dele af AO3 FAQ, og almindeligt brugt terminologi er defineret i vores Gloseliste. Spørgsmål og svar om vores brugsbetingelser kan findes i Brugsbetingelser FAQ. Du kan også kigge på vores Kendte problemer. Hvis du har brug for mere hjælp, kan du kontakte Support.