Hvad er min Historik?
Din historik er en log over alle de værker, du åbner på Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv), mens du er logget ind. Denne log er arrangeret efter dato (senest åbnede værker listes først). Under appetitvækkeren finder du den dato, du sidst åbnede værket og hvor mange gange, du har åbnet det i alt. Hvis du har brugt "Mark for Later" (Markér til senere)-funktionen, vil "Marked for Later" (Markeret til senere) være noteret i en parentes. Gå til Hvad gør "Mark for Later" (Markeret til senere)-knappen? for mere information om denne funktion.
Historikken er aktiveret som standard. For at deaktivere den skal du gå til Miscellaneous (Diverse)-sektionen på din Preferences (Præferencer)-side. Fjern krydset i afkrydsningsfeltet "Turn on Viewing History" (Aktivér Historik) og vælg så "Update" (Opdatér)-knappen i bunden af siden. Værker, du åbner efter det, vil ikke blive registreret, og din tidligere Historik kan ikke åbnes. Bemærk, at dette også vil deaktivere Markér til senere-funktionen, og din Markeret til senere-liste vil ikke længere være tilgængelig. Gå venligst til Præferencer FAQ for mere information.
Hvor kan jeg finde min Historik?
Når du er logget ind, skal du klikke på hilsnen ("Hi (Hej), [brugernavn]!") og vælge "My History" (Min Historik) fra menuen. Hvis du er på dit Dashboard (Dashboard), kan du også vælge "History" i navigationspanelet (som du finder øverst på siden, når du bruger en mobilenhed). Hvis du har værker på din "Marked for Later" (Markeret til senere)-liste, kan du få adgang til denne liste ved at bruge "Marked for Later"-knappen på din Historik-side. Der vil også være et udvalg af de værker, du har markeret til senere, på din startside såvel som et link til "My History". Gå venligst til Hvad gør "Mark for Later" (Markér til senere)-knappen? og de efterfølgende spørgsmål for mere information om denne funktion.
Hvordan kan jeg redigere min Historik?
Du kan slette individuelle værker fra din Historik, rydde den helt eller slå den helt fra.
For at rydde den helt skal du gå til din Historik-side og vælge "Clear History" (Ryd Historik)-knappen. Bemærk, at denne mulighed ikke kan fortrydes, og at den også vil rydde din Marked for Later (Markeret til senere)-liste.
Historikken er aktiveret som standard. For at deaktivere den skal du gå til Miscellaneous (Diverse)-sektionen på din Preferences (Præferencer)-side. Fjern krydset i afkrydsningsfeltet "Turn on Viewing History" (Aktivér Historik) og vælg så "Update" (Opdatér)-knappen i bunden af siden. Værker, du åbner efter det, vil ikke blive registreret, og din tidligere Historik kan ikke åbnes. Bemærk, at dette også vil deaktivere Markér til senere-funktionen, og din Markeret til senere-liste vil ikke længere være tilgængelig. Gå venligst til Præferencer FAQ for mere information.
Hvis du aktiverer Historikken igen, vil din tidligere Historik og din Markeret til senere-liste igen blive tilgængelige. Hvis du gerne vil slette alting fuldstændig, skal du sikre dig, at du rydder din Historik, før du deaktiverer den.
Hvordan sletter jeg kun bestemte værker uden at rydde hele min Historik?
Find den optegnelse du gerne vil fjerne på History (Historik)-siden og vælg "Delete from History" (Slet fra Historik)-knappen i værkets appetitvækker. Hvis du tidligere har tilføjet værket til din Marked for Later (Markeret til senere)-liste, vil det at fjerne det fra din Historik også fjerne det fra denne liste.
Du kan også slette værker fra din Historik og din Markeret til senere-liste, hvis de dukker op i "Is it later already?" (Er det senere allerede?)-sektionen på din startside. For at gøre det, skal du vælge "Delete from History"-knappen under værkets appetitvækker. Dette vil fjerne værket fra både din Historik og din Markeret til senere-liste.
Kan jeg søge i min Historik?
I øjeblikket er det ikke muligt at søge i din Historik, og der er på nuværende tidspunkt ikke nogen planer om at gøre denne funktion tilgængelig. Du kan selvfølgelig bruge din browsers søgefunktion til at finde nøgleord på siden.
Hvad gør "Mark for Later" (Markeret til senere)-knappen?
Når du bruger "Mark for Later"-knappen på et værks side, bliver dette værk tilføjet til din Marked for Later (Markeret til senere)-liste. Når et værk er blevet tilføjet, ændres knappen til "Mark as Read" (Markér som læst).
Din "Marked for Later"-liste er en undersektion af din History (Historik) og giver dig mulighed for at markere værker, du gerne vil vende tilbage til på et andet tidspunkt. Et tilfældigt udvalg på tre værker vil blive vist på din startside, hvis du er logget ind, eller du kan få adgang til listen hvor som helst, du også kan få adgang til din Historik. Gå til Hvordan får jeg adgang til værker, som jeg har markeret til senere? for mere information.
Hvem har adgang til min Historik og min Markeret til senere-liste?
Det er kun dig, der har adgang til din Historik og din Markeret til senere-liste. De er ikke tilgængelige for nogen andre på siden, heller ikke admins.
Hvordan får jeg adgang til værker, som jeg har markeret til senere?
Du får adgang til din Marked for Later (Markeret til senere)-liste fra din History (Historik)-side. Når du er logget ind, skal du klikke på hilsnen ("Hi (Hej), [brugernavn]!") og vælge "My History" (Min Historik) fra navigationsmenuen. Hvis du er på dit Dashboard (Dashboard), kan du også vælge "History" (Historik) i navigationspanelet (som du finder øverst på siden, når du bruger en mobilenhed). Fra din startside kan du vælge "My History"-linket i "Is it later already?" (Er det senere allerede?)-sektionen.
Når du er på din Historik-side, skal du vælge "Marked for Later"-knappen øverst på siden.
Du kan også åbne et værk, du har markeret til senere, direkte fra din startside—hvis det dukker op i den tilfældige "Is it later already?"-liste—ved at vælge titel-linket dér.
Hvorfor er der ikke nogen "Mark for Later" (Markér til senere)-knap på et værk?
Markér til senere-funktionen, inklusiv "Mark for Later" og "Mark as Read" (Markér som læst)-knapperne, er kun tilgængelig, når du er logget ind og har aktiveret din Historik. (Hvordan kan jeg aktivere/deaktivere min Historik?.)
Hvis du er logget ind, og din Historik er aktiveret, har du måske allerede tilføjet den til din Markeret til senere-liste. En nem måde at tjekke dette er ved at tjekke kapitlet eller værket. Hvis du tidligere har tilføjet det til din liste, vil der være en "Markér som læst"-knap øverst og nederst på kapitlet/værket.
Hvorfor er et værk, jeg lige har markeret til senere, ikke på min liste?
Opdateringer vil ikke dukke op på din Marked for Later (Markeret til senere)-liste med det samme; det kan tage op til en halv time. Tjek igen senere, så skulle værket være på listen.
Hvordan fjerner jeg et værk fra min Marked for Later (Markeret til senere)-liste?
For at fjerne et værk fra din Marked for Later-liste, skal du finde værkets side og vælge "Mark as Read" (Markér som læst)-knappen øverst eller nederst på siden. Værket vil blive fjernet fra din Markeret til senere-liste, men vil blive i din Historik. Bemærk, at det kan tage noget tid, før din liste er opdateret.
For at fjerne et værk fra Markeret til senere-listen og din Historik, kan du vælge "Delete from History" (Slet fra Historik)-knappen i appetitvækkeren på din Markeret til senere-side eller under appetitvækkeren i "Is it later already?" (Er det senere allerede?)-sektionen på din startside. Bemærk at sletter du et værk fra din Markeret til senere-liste, vil det også blive slettet fra din Historik og omvendt.
Hvordan rydder jeg min Historik, men beholder min Marked for Later (Markeret til senere)-liste?
Det er ikke muligt i øjeblikket at rydde din History (Historik) uden også at rydde din Marked for Later-liste, da de er forbundet.
Hvor kan jeg finde mere information, hvis mit spørgsmål ikke er besvaret her?
Nogle ofte stillede spørgsmål om Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv) er besvaret i andre dele af AO3 FAQ, og almindeligt brugt terminologi er defineret i vores Gloseliste. Spørgsmål og svar om vores brugsbetingelser kan findes i Brugsbetingelser FAQ. Du kan også kigge på vores Kendte problemer. Hvis du har brug for mere hjælp, kan du kontakte Support.
