Archive FAQ > At frasige sig ophavsretten til et værk

Hvad vil det sige at frasige sig ophavsretten til et værk?

At frasige sig ophavsretten til et værk er et alternativ til at slette et værk, som du ikke længere ønsker forbundet med din profil.

At frasige sig ophavsretten til et værk vil eliminere alle dine identificerende data fra de(t) valgte værk(er) permanent. Data bliver elimineret fra selve værkerne samt deres kaptiler, serier associeret med dem og enhver form for svar, du har efterladt i dem. De bliver overført til orphan_account (forældreløs profil), en profil oprettet til netop dette formål af Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv - AO3). Vær venlig at bemærke, at dette er permanent og uigenkaldeligt - du opgiver kontrol over værket, inklusiv muligheden for at redigere eller slette det, og du kan ikke kræve dit værk tilbage.

 

At frasige sig ophavsretten til et værk er en måde, hvorpå du kan fjerne nogle eller alle dine værker fra din profil uden at fjerne dem fra fandommen. Vi håber, at du vil benytte orphan_account-profilen til at tillade dine værker at forblive i AO3, selv hvis du ikke længere ønsker at være forbundet med dem eller have dem knyttet til din profil. Værker, der er blevet forældreløse, vil blive bevaret af AO3, så de kan blive nydt af fremtidige fans. Eksisterende bogmærker og links vil ikke blive ødelagt.

For yderligere information om, hvordan du i stedet sletter dit værk, gå til Hvordan sletter jeg et værk?.

Eller for information om, hvordan du redigerer dine serier, gå til Hvordan redigerer jeg en serie?.

Hvilke informationer bliver fjernet, når man frasiger sig ophavsretten?

  • Dit brugernavn og/eller pseudonym bliver fjernet fra artikeloverskriften på værket samt alle dets kapitler.
  • Dit brugernavn og/eller pseudonym bliver fjernet fra enhver kommentar, som du har efterladt i værket.

Hvordan frasiger jeg mig ophavsretten til mit(mine) værk(er)?

Før du beslutter dig for at frasige sig ophavsretten til dit(dine) værk(er), vær venlig at sikre dig, at du er klar over konsekvenserne ved at gøre dette. Gå til Hvad vil det sige at frasige sig ophavsretten til et værk? for mere information.

Du kan:

  • Frasige dig ophavsretten til et enkelt værk ved at benytte knappen Orphan Work (Frasig ophavsret) fra siden Edit (Redigér) for værket. For mere information om, hvordan dette gøres, gå til Hvordan redigerer jeg et værk?
  • Frasige dig ophavsretten til alle værker publiceret i en serie fra enten indekssiden for Series (Serier) eller siden Edit Series (Redigér serie) ved at benytte knappen Orphan Series (Frasig ophavsret til serie).
  • For mere information, gå til Serie FAQ.
  • Slå hånden af alle dine værker ved at bruge knappen Orphan My Works (Frasig ophavsret til mine værker) på siden Preferences (præference) på dit Dashboard (dashboard). For mere information, gå til Dashboard FAQ.
  • Frasige dig ophavsretten til alle værker publiceret under et specifikt pseudonym ved at bruge knappen Orphan Works (Frasig ophavsret til værker) på siden Pseuds (Pseudonym) på dit dashboard. For mere information, gå til Pseudonym FAQ.

Når du har valgt hvilket værk(er), du ønsker at frasige dig ophavsretten til, har du to muligheder:

"Take my pseud off as well" (Fjern også mit pseudonym)
Værket vil blive overført til orphan_account-profilen, bevaret af Archive of Our Own - AO3 (Vort Eget Arkiv - AO3), og det vil blive signeret med dets standardpseudonym, orphan_account-. Artikeloverskriften på værket vil således læse "orphan_account".
"Leave a copy of my pseud on" (Efterlad en kopi af mit pseudonym på værket)
Værket vil blive overført til orphan_account-profilen, bevaret af AO3, men et nyt pseudonym vil blive skabt med det samme navn, som du benyttede til at skabe værket. Hvis du kun bruger det originale standardpseudonym, vil det skabte pseudonym matche dit brugernavn. For eksempel: Hvis du skabte værket ved brug af pseudonymet eller brugernavnet "awesomefangirl", så vil artikeloverskriften, efter du har slået hånden af værket, læse "awesomefangirl (orphan_account). Selvom pseudonymet ikke længere vil linke tilbage til din AO3 profil, vil en bruger stadig være i stand til at identificere dig som ophavsmand, hvis du har et karakteristisk pseudonym.
For mere information om pseudonymer, gå til Pseudonym FAQ.

Hvordan frasiger jeg mig ophavsretten til et værk, som jeg er medforfatter/medskaber til?

Før du beslutter dig for at frasige dig ophavsretten til dit(dine) værk(er), vær venlig at sikre dig, at du er klar over konsekvenserne ved at gøre dette. Gå til Hvad vil det sige at frasige sig ophavsretten til et værk? for mere information.

Du kan enten fjerne dig selv som ophavsmand eller frasige dig ophavsretten til værket for at fjerne dets forbindelse til din profil. Uanset hvilken af disse muligheder du vælger, vil din medskaber ikke blive påvirket og vil forblive en medskaber af værket.

For mere information, gå til Hvordan frasiger jeg mig ophavsretten til mine værker?

Hvordan får jeg mit værk(er) tilbage, hvis jeg skifter mening efter at have frasagt mig ophavsretten til et værk?

Det kan du ikke - det er permanent og uigenkaldeligt at frasige sig ophavsretten til et værk. Der er ingen måde, hvorpå du kan genetablere værkets forbindelse til din profil, og vi kan ikke gøre det for dig. Et forældreløst værk forbliver på Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv - AO3), tilknyttet orphan_account-profilen, og kan ikke redigeres eller slettes.

Hvor kan jeg finde mere information, hvis mit spørgsmål ikke er besvaret her?

Nogle ofte stillede spørgsmål om Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv) er besvaret i andre dele af AO3 FAQ, og almindeligt brugt terminologi er defineret i vores Gloseliste. Spørgsmål og svar om vores brugsbetingelser kan findes i Brugsbetingelser FAQ. Du kan også kigge på vores Kendte problemer. Hvis du har brug for mere hjælp, kan du kontakte Support.