Archive FAQ > Pseudonymer

Hvad er et pseudonym?

Pseud er en forkortelse for pseudonym eller forfatternavn. På Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv) er pseudonymer alle navne, der er tilknyttet din konto ud over dit brugernavn.

Nogle skabere har publiceret værker under flere navne. Pseudonymer giver dem muligheden for at samle deres værker under en konto, men samtidig beholde de navne, der oprindeligt var tilknyttet disse værker. Et pseudonym kan også forbinde dine AO3-værker med ethvert navn, du er kendt under på andre sider såsom din Tumblr URL, dit brugernavn på Discord eller Weibo.

For eksempel: pat_smith_1996 har publiceret podfic på AO3 i et par måneder. De vil gerne importere deres værker fra deres gamle 14th_doctor_lover LiveJournal og endda publicere nogle af deres gamle værker, der er publiceret som high_school_drawer_fic på fanfiction.net. I stedet for at lave to eller flere kontoer, der indeholder deres værker, kan de lave separate pseudonymer, som alle er forbundet til kontoen pat_smith_1996. Efter brugeren har lavet pseudonymer for 14th_doctor_lover og high_school_drawer_fic, kan de indstille værkerne til at vise det navn, de originalt var tilknyttet. Hvis nogen beslutter, at de gerne vil finde et værk af 14th_doctor_lover på AO3, kan de finde det, selvom det ikke er pat_smith_1996's brugernavn.

I modsætning til brugernavne behøver pseudonymer ikke at være unikke. Du kan vælge et hvilket som helst navn, også selvom dit pseudonym er det samme som en anden AO3-brugers brugernavn eller pseudonym. Du kan vælge, hvilke pseudonymer der skal vises på dine værker, serier, bogmærker og kommentarer. De vil være offentligt forbundet – alle dine pseudonymer vil være synlige på din profil. Derudover vil dit brugernavn altid blive vist ved siden af et pseudonym i følgende format:

Pseudonym (Brugernavn)

For mere information om, hvordan dit pseudonym bliver vist, se Hvorfor bliver mit brugernavn vist i parentes ved siden af mit pseudonym?

Hvordan tilføjer jeg et nyt pseudonym?

Sådan tilføjes et nyt pseudonym:

  1. Log ind og gå til dit dashboard ved at vælge "Hi (Hej) [brugernavn]!"og derefter "My Dashboard" (Mit Dashboard) fra menuen eller ved at vælge dit profilbillede.
  2. Gå til din Pseudonym-side. Der er to forskellige måder at finde Pseudonym-siden alt efter, om du tidligere har oprettet et pseudonym:
    • Hvis dette er dit første pseudonym, skal du vælge "Profile" (Profil) fra menuen i siden, eller øverst på mobile enheder. Vælg så "Manage My Pseuds" (Administrér mine pseudonymer), som du finder under dine profiloplysninger.
  3. Hvis du har oprettet et pseudonym før, kan du også få adgang til Pseudonym-siden ved at vælge "Pseuds" (Pseudonym) i menuen i siden eller øverst på en mobil enhed. En liste vil dernæst dukke op. Vælg "All Pseuds (#)" (Alle pseudonymer (#)) fra listen.
  4. Vælg "New Pseud"-knappen (Nyt pseudonym) i toppen af siden på computeren eller under "Pseuds for [dit brugernavn]"-overskriften (Pseudonymer for [dit brugernavn]) på din mobil. Det vil føre dig til en "New Pseud"-formular.
  5. Udfyld formularen for at oprette dit nye pseudonym:
    1. I "New Pseud"-formularen er det kun "Name"-feltet (Navn), der er obligatorisk. Her skal du indtaste navnet på dit nye pseudonym. Et pseudonym kan være mellem 1-40 tegn. For mere information om, hvilke tegn der er tilladt i et pseudonym, se Hvilke tegn kan jeg bruge i mit pseudonym?
    2. Du har muligheden for at krydse af i "Make this name default"-feltet (Gør dette navn til standard), hvis du gerne vil gøre det pseudonym, du er ved at lave, til dit standardpseudonym (se, Hvad er et standardpseudonym? for mere information).
    3. Dernæst kan du under "Description" (Beskrivelse) tilføje en beskrivelse af dit nye pseudonym.
    4. Til sidst kan du tilføje et ikon til pseudonymet under "Upload a new icon" (Upload et nyt ikon). Du kan finde flere informationer om ikoner i Profil FAQ'en, heriblandt Hvad er et ikon?, Hvilke begrænsninger er der på ikoner? og Hvordan uploader jeg, eller ændrer jeg et ikon?
  6. Vælg "Create" (Opret)-knappen, når du har indtastet alle ønskede informationer i formularen.

Hvilke tegn kan jeg bruge i mit pseudonym?

Pseudonymer kan indeholde de fleste bogstaver og tegn i ethvert skriftsprog, numre, understeger, mellemrum eller bindestreger. Bogstaver og tegn kan inkludere diakritiske tegn som å, ç, ñ, ȑ, ώ, ӵ. Disse er bare eksempler, enhver type diakritiske tegn kan bruges. Pseudonymer skal indholde mindst et bogstav, tegn eller nummer.

Hvad er et standardpseudonym?

Dit standardpseudonym er det navn, der automatisk er tilknyttet dine værker, kommentarer og bogmærker, medmindre du fravælger det, når du publicerer. Når du opretter en konto, er dit brugernavn i første omgang dit standardpseudonym, men du kan selv vælge, hvilken af dine pseudonymer der skal være dit standardpseudonym. Se Hvordan indstiller jeg et standardpseudonym? for instruktioner.

Et pseudonym, der ikke er dit brugernavn, vil blive vist på værker, kommentarer og bogmærker i nedenstående format:

Pseudonym (Brugernavn)

For mere information om, hvordan dit pseudonym vises, se Hvorfor bliver mit brugernavn vist i parentes ved siden af mit pseudonym?

Hvordan indstiller jeg et standardpseudonym?

Når du opretter en konto, er dit brugernavn dit standardpseudonym, men du kan selv vælge, hvilken af dine pseudonymer der skal være dit standard. Det kan du gøre, enten når du opretter et nyt pseudonym (se Hvordan tilføjer jeg et nyt pseudonym? for mere information) eller til enhver tid, efter du har oprettet pseudonymer.

Hvis du allerede har oprettet et pseudonym, som du gerne vil gøre til dit standardpseudonym, skal du følge disse trin:

  1. Log på og gå til dit dashboard ved at vælge "Hi, (Hej), [Brugernavn]!" og vælge "My Dashboard" (Mit dashboard) fra menuen eller ved at vælge dit profilbillede.
  2. Vælg "Pseuds" (Pseudonymer) fra menuen i siden eller øverst på siden på mobile enheder. En liste vil dernæst dukke op. Vælg "All Pseuds (#)" (Alle pseudonymer (#)) fra listen. Det vil give dig en liste med alle de pseudonymer, du har oprettet på Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv).
  3. Vælg "Edit" (Redigér)-knappen ud fra det pseudonym, du gerne vil gøre til standard. Det vil føre dig til den samme formular, du udfyldte, da du oprettede pseudonymet.
  4. Den anden mulighed på formularen vil være et afkrydsningsfelt, der hedder "Make this name default" (Gør dette navn til standard). Sæt kryds i boksen og vælg "Update" (Opdatér) nederst på siden.

Alle værker, kommentarer og bogmærker, der blev publiceret under det tidligere standardpseudonym, vil fortsætte med at have det navn, medmindre du går tilbage og ændrer pseudonymet ved manuelt at redigere værket, kommentaren eller bogmærket.

Hvordan indstiller jeg, hvilket pseudonym jeg vil publicere under?

Du er nødt til at oprette en eller flere pseudonymer, før du kan vælge, hvilket pseudonym du vil publicere under. Hvis du endnu ikke har oprettet et pseudonym, men gerne vil publicere under et, se, Hvordan tilføjer jeg et nyt pseudonym?, før du fortsætter. Hvis du kun har dit brugernavn, vil alle dine værker automatisk blive publiceret under dette.

Når du publicerer eller redigerer et værk, kan du vælge "Creator/Pseud(s)" (Skaber/Pseudonym(er)) i "Preface" (Indledning)-sektionen på "Post or Edit Work" (Publicér eller Redigér)-siderne. Vælg det pseudonym, du gerne vil bruge, og publicér som normalt. Du kan også vælge, at flere pseudonymer skal være skaber af værket ved at holde "Ctrl"- eller "control"-knappen nede på dit tastatur, mens du vælger pseudonymerne. På mobilen skal du vælge menuen ved siden af "Creator/Pseud(s)"-boksen for at vælge mere end et pseudonym. For mere information om, hvordan du publicerer et værk på Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv), se Publicering og Redigering FAQ'en og tutorialen At publicere et værk på AO3.

Hvordan indstiller jeg, hvilket pseudonym jeg vil bruge til at efterlade en kommentar eller bogmærke på et værk?

Når du efterlader en kommentar eller et bogmærke på et værk, har du muligheden for at vælge et pseudonym. Vælg menuen, der viser dit standardpseudonym, vælg det pseudonym fra listen, du ønsker at bruge, og publicér som normalt. Du kan ikke bogmærke det samme værk med flere pseudonymer. Du kan dog godt redigere en kommentar eller et bogmærke og ændre det pseudonym, det er publiceret under ved at vælge et andet pseudonym fra listen. For mere information se Kan jeg redigere eller slette min kommentar? eller Hvordan redigerer jeg et bogmærke? For mere information om at efterlade en kommentar eller et bogmærke på et værk på Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv), se Kommentarer og Kudos FAQ'en eller Bogmærke FAQ'en.

I modsætning til kommentarer og bogmærker bliver kudos altid publiceret under dit brugernavn og kan ikke være tilknyttet et bestemt pseudonym. For mere information se Hvad er kudos?

Hvordan redigerer jeg et pseudonym?

Når du redigerer et pseudonym, har du muligheden for at opdatere pseudonymets beskrivelse eller ikon såvel som at gøre det pseudonym til dit standardpseudonym. Sådan redigerer du et pseudonym:

  1. Log ind og gå til dit dashboard ved at vælge hilsenen "Hi, (Hej), [Brugernavn]!" og vælge "My Dashboard" (Mit dashboard) fra menuen eller ved at vælge dit profilbillede.
  2. Vælg "Pseuds" (Pseudonymer) fra menuen i siden eller øverst på mobile enheder. En liste vil dernæst dukke op. Vælg "All Pseuds (#)" (Alle pseudonymer) fra listen. De giver dig en liste med alle de pseudonymer, du har oprettet på Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv).
  3. Vælg "Edit" (Redigér)-knappen ud for det pseudonym, du gerne vil ændre. Det vil føre dig til den samme formular, som du udfyldte, da du oprettede pseudonymet.
  4. Udfør de ændringer, du ønsker, såsom at ændre pseudonymets ikon. Mulighederne i denne formular er de samme som på New Pseuds (Nye pseudonymer)-siden, så se Hvordan tilføjer jeg et nyt pseudonym? for mere information. Bemærk, at du ikke kan ændre navnet på det pseudonym, der matcher dit brugernavn.
  5. Når du er færdig med at redigere, skal du vælge "Update" (Opdatér)-knappen nederst på siden.

Ved at følge disse trin kan du redigere navnet på alle dine pseudonymer undtagen dit brugernavn. For at få hjælp til at gøre det se Hvordan ændrer jeg mit brugernavn? i Konto FAQ'en.

Bemærk, at ved at ændre et pseudonym ændrer du også, hvordan det bliver brugt på allerede eksisterende værker, kommentarer og bogmærker.

Nogen har det samme pseudonym som mig! Hvordan skete det?

I modsætning til brugernavne er pseudonymer ikke unikke. I stedet tillader pseudonymer dig at forbinde din fandom-identitet til dine værker på Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv), selv hvis en anden har brugt eller i øjeblikket bruger det samme navn. Find et eksempel på, hvordan du kan bruge pseudonymer på Hvad er et pseudonym?

For mere information om hvordan dit pseudonym bliver vist, se Hvorfor er mit brugernavn vist i en parentes ved siden af mit pseudonym?

Hvorfor er mit brugernavn vist i en parentes ved siden af mit pseudonym?

I modsætning til brugernavne er pseudonymer ikke unikke. For at sikre at brugere ikke bliver forvekslet med andre brugere med det samme pseudonym, bliver brugernavne vist i en parentes ved siden af pseudonymerne.

Hvis en bruger ønsker at frasige sig ophavsretten, kan brugeren vælge enten at lade sit pseudonym forblive tilknyttet til værket eller få det fjernet. For mere information gå til Hvordan frasiger jeg mig ophavsretten til mine værker? i At frasige sig ophavsretten FAQ'en.

Hvordan sletter jeg et pseudonym?

Sådan sletter du et pseudonym:

  1. Log ind og gå til dit dashboard ved at vælge hilsenen "Hi, (Hej), [Brugernavn]!" og vælge "My Dashboard" (Mit dashboard) fra menuen eller ved at vælge din profilbillede.
  2. Vælg "Pseuds" (Pseudonymer) fra menuen i siden eller øverst på mobile enheder. En liste vil dernæst dukke op. Vælg "All Pseuds (#)" (Alle pseudonymer) fra listen. Det giver dig en liste med alle de pseudonymer, du har oprettet på Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv).
  3. Vælg "Delete" (Slet)-knappen ud fra det pseudonym, du gerne vil slette.
  4. Et pop op-vindue vil dukke op, der spørger "Are you sure?" (Er du sikker?). Vælg "OK" for at fortsætte. Dette pseudonym vil derefter blive slettet fra din konto på AO3. For mere information om, hvad der sker med dine værker, kommentarer og bogmærker se Hvad sker der, hvis jeg sletter et pseudonym?

Hvis du gerne vil slette dit standardpseudonym, bliver du nødt til først at vælge et andet pseudonym som standard. Gå til Hvordan vælger jeg et standardpseudonym? for vejledning.

Derudover kan du ikke slette det pseudonym, der er identisk med dit brugernavn, men du kan ændre det. For mere information se Hvordan ændrer jeg mit brugernavn? Hvis du gerne vil slette din konto og ikke kun et pseudonym, se Hvordan sletter jeg min konto?

Hvad sker der, hvis jeg sletter et pseudonym?

Hvis du sletter et pseudonym, bliver alle værker og kommentarer, som du har publiceret under det pseudonym, automatisk flyttet til dit standardpseudonym. Du får også muligheden for enten at slette de bogmærker, du oprettede under det slettede pseudonym, eller overføre dem til dit standardpseudonym.

Hvis du gerne vil slette dit standardpseudonym, skal du først vælge et andet standardpseudonym. Gå til Hvordan vælger jeg et standardpseudonym? for vejledning.

Du kan ikke slette det pseudonym, der er identisk med dit brugernavn, men du kan ændre det. For mere information se Hvordan ændrer jeg mit brugernavn? Hvis du gerne vil slette din konto og ikke kun et pseudonym, se, Hvordan sletter jeg min konto?

Hvad er en pseudonym-beskrivelse

En pseudonym-beskrivelse er en kort forklaring af dit pseudonym. For eksempel vil du måske gerne notere de sider eller fandoms, hvor du har brugt det pseudonym. Beskrivelsen er søgbar for alle, der tilgår siden ved at søge efter brugere. Hvis du gerne vil give flere detaljer om dig selv, kan du indsætte disse i din profil (se Profil FAQ'en for mere information). Du kan tilføje eller redigere dine pseudonym-beskrivelser når som helst ved at følge trinene under Hvordan redigerer jeg et pseudonym?

Kan jeg lave et anonymt pseudonym?

Pseudonymer kan i øjeblikket ikke være anonyme. For at differentiere mellem identiske pseudonymer forbinder Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv) dem med brugernavne. Der er dog flere måder, du kan publicere et værk på uden at tilknytte en AO3-konto til det:

  • Du kan tilføje dit værk til en uofficiel, anonym samling som Fanfic Anonymous. For at lære hvordan du tilføjer et værk til en samling, se Hvordan tilføjer jeg et værk til en samling? Bemærk, at anonyme samlinger ikke er skabt til at tilbyde fuldstændig og permanent anonymitet. Dit brugernavn eller pseudonym er tilgængeligt for moderatoren, der er i stand til at offentliggøre det når som helst.
  • Du kan oprette en anden AO3-konto med en anden e-mailadresse (se Hvordan opretter jeg en konto? for mere information). Ved at bruge den anden konto kan du publicere værker, som du ønsker skal være separate fra din oprindelige konto. Denne mulighed er mest sikker.

Hvor kan jeg finde mere information, hvis mit spørgsmål ikke er besvaret her?

Nogle ofte stillede spørgsmål om Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv) er besvaret i andre dele af AO3 FAQ'en, og almindeligt brugt terminologi er defineret i vores Gloseliste. Spørgsmål og svar om vores brugsbetingelser kan findes i Brugsbetingelser FAQ'en. Du kan også kigge på vores Kendte problemer. Hvis du har brug for mere hjælp, kan du kontakte Support.