Hvad er et abonnement, og hvad følger det?
Et abonnement er en måde at følge nyt indhold publiceret på Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv). Du kan bruge abonnementer til at følge opdateringer for individuelle brugere, individuelle værker og serier. Når du abonnerer på en bruger, vil du modtage notifikationer på e-mail, der indeholder links til nye værker eller kapitler, som de har publiceret. Når du abonnerer på et individuelt værk eller en serie, vil du modtage notifikationer på e-mail, der indeholder links til nye kapitler eller afsnit, der er en del af værket eller serien. Vi udvikler fortsat på denne funktion.
Hvordan kan jeg administrere mine abonnementer?
Vælg velkomsten "Hi, [brugernavn]!" og vælg "My Subscriptions" (Mine abonnementer) i navigationsmenuen. Hvis du er på dit Dashboard, kan du også få adgang ved at vælge "Subscriptions" (Abonnementer) i navigationsmenuen til venstre i standardlayoutet eller i toppen på en mobilbrowser. På din abonnementsside finder du en liste over de brugere og værker, som du abonnerer på. Hvert værk eller serie er vist som et link, der vil tage dig til værkets side. Hver bruger er vist som et link, der vil føre dig til deres dashboard. Du kan også afmelde dit abonnement på en bruger, et værk eller en serie på denne side ved at vælge "Unsubscribe" (Afmeld abonnement)-knappen ved siden af hver tilmelding.
Der er et sorteringssystem, der giver dig lov til at begrænse din liste til "Series Subscriptions" (Serieabonnementer), "User Subscriptions" (Brugerabonnementer), eller "Work Subscriptions" (Værkabonnementer), så du lettere kan finde det, du vil. Knappen til filtrering af abonnementer findes øverst på Mine abonnementer-siden i standardlayoutet.
Hvordan abonnerer eller afmelder jeg mit abonnement på en bruger?
Du abonnerer på en bruger fra deres dashboard (http://archiveofourown.org/users/BRUGERNAVN). Vælg "Subscribe" (Abonnér)-knappen for at begynde at modtage e-mails, når en bruger publicerer et nyt kapitel eller værk. Dette giver dig mulighed for at modtage notifikationer på e-mail, uanset hvilket pseudonym brugeren har publiceret værket under. For mere information om hvordan pseudonymer fungerer, se da Hvad er et pseudonym?
Når du abonnerer på en bruger, vil deres dashbord-side vise en "Unsubscribe" (Afmeld abonnement)-knap nær toppen af siden. Vælg denne for at afmelde dit abonnement og stoppe notifikationer på e-mail. Du kan også afmelde et abonnement på en bruger på My Subscriptions (Mine abonnementer)-siden ved at vælge "Unsubscribe from [brugernavn]" (Afmeld abonnement på [brugernavn]). Et link til at afmelde abonnementet er også tilgængelig nederst i alle abonnement-e-mails.
For mere information om administreringen af dine abonnementer, se venligst Hvordan kan jeg administrere mine abonnementer?
Hvordan abonnerer jeg eller afmelder mit abonnement på et værk eller en serie?
Gå til siden for det værk eller den serie, som du ønsker at abonnere på, og vælg "Subscribe" (Abonnér)-knappen nær toppen af siden for at begynde at modtage e-mails, når et nyt kapitel eller en ny del bliver publiceret.
Når du har abonneret på et værk eller en serie, vil "Subscribe"-knappen nær toppen af siden ændres til en "Unsubscribe" (Afmeld abonnement)-knap. Vælg denne for at stoppe med at modtage e-mails. Du kan også afmelde abonnementer på My Subscriptions (Mine abonnementer)-siden ved at vælge "Unsubscribe from [work title]" (Afmeld abonnement på [værktitel]). Et link til afmelding af abonnementer er tilgængelig nederst i alle abonnement-e-mails.
For mere information om administreringen af dine abonnementer, se venligst Hvordan kan jeg administrere mine abonnementer?
Kan jeg abonnere på samlinger eller udfordringer?
Ikke i øjeblikket.
For mere information om samlinger, se Samlinger FAQ'en.
Kan jeg holde styr på abonnementer uden at få e-mails?
I øjeblikket er abonnementer kun en e-mail-service.
For at lære mere om andre måder, hvorpå du kan nyde og holde styr på Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv), se Søg og gennemse FAQ'en, Adgang til fanværker FAQ'en, Bogmærker FAQ'en, Historik og Markér til senere FAQ'en og Downloads FAQ'en.
Hvordan bliver e-mailnotifikationer sendt ud til abonnenter?
E-mailnotifikationer bliver periodisk sendt ud i partier. Hvis et værk, en serie eller bruger, som du abonnerer på, opdaterer én gang i den periode, vil du modtage en e-mail med et link til opdateringen. Hvis et værk, en serie eller bruger, som du abonnerer på, opdaterer hurtigt, vil du modtage én mail med links til alle opdateringerne.
Bemærk venligst, at nogle e-mailsystemer muligvis filtrerer abonnement-e-mails til spam-mappen. Alle abonnement-e-mails kommer fra [email protected], og du kan sætte denne adresse på din e-mails hvidliste for at undgå at miste e-mails. Rådfør dig venligst med din e-mail-udbyders hjælpefiler for at finde ud af, hvordan du sætter en adresse på hvidlisten.
For mere information om, hvordan du abonnerer på en bruger, se venligst Hvordan abonnerer eller afmelder jeg mit abonnement på en bruger? For mere information om, hvordan du abonnerer på et værk eller en serie, se venligst Hvordan abonnerer eller afmelder jeg mit abonnement på et værk eller en serie?
Hvad er et feed, og hvad sporer det?
Et feed er en måde, hvorpå du kan skabe din egen "nyhedsside", der vil samle opdateringer fra flere forskellige tags på ét sted. Du kan bruge et feed til at abonnere på de fleste kanoniske tags, inklusiv metatags, forholdstags og karaktertags, men ikke yderligere tags. Du vil få alle værker forbundet til tagget i dit feed, fordi det kanoniske tag samler alle synonymer af tagget - for eksempel synonymet #SPN tag og det kanoniske tag Supernatural tag. Derimod, hvis noget ændres, og tagget, du abonnerer på, ikke længere er markeret som kanonisk, så vil dit feed stadig virke, men tagget vil ikke længere samle synonyme tags sammen. Et feed vil kun opdateres, når værket orginalt er publiceret. Det vil ikke give notifikationer til værker, der er blevet opdateret af ophavsmanden. Et feed kan samles enten i en dedikeret RSS-læser til personlig brug eller kan blive syndikeret på sider såsom Livejournal, Dreamwidth og Tumblr, som alle kan følge. Du kan ikke få e-mailnotifikationer til nogle tags direkte fra Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv).
For mere information om kanoniske tags, se venligst Hvordan fungerer kanoniske tags?
Hvordan opsætter jeg en RSS-læser?
Nogle browsere har integrerede standard-RSS-læsere, som du kan få adgang til direkte fra browserens menu. De fleste browsere kan også bruge en tilføjet RSS-læser som et alternativ til standardfunktionen, men nogle browsere behøver tilføjelser eller udvidelser for at kunne benytte feeds. Der er også online RSS-læsere og RSS-læsere, som ikke er forbundet til nogen browser. Valget af RSS-læser er op til personlig præference. Det eneste krav for adgang til Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv)-feeds er, at det understøtter Atom-feedformatet. Bemærk venligst, at alle RSS-læsere fungerer forskelligt. Hjælpefilerne i din RSS-læser kan hjælpe dig med de problemer, du muligvis kan have ved start.
Når du har valgt og downloadet eller aktiveret en RSS-læser, som du gerne vil bruge, behøver du kun at abonnere på de tags, som du ønsker. Se Hvordan abonnerer eller afmelder jeg mit abonnement på et feed?
Husk venligst på, at AO3 ikke kontrollerer, hvordan brugere vælger at tagge deres værker, og at ethvert værk forbundet til tagget vil dukke op i dit feed.
For mere information om kanoniske tags, se venligst spørgsmålet Hvordan fungerer kanoniske tags? i Tags FAQ'en.
Hvordan abonnerer jeg eller afmelder mit abonnement på et feed?
For at tilføje et abonnement til din RSS-læser skal du bare vælge et tag - for eksempel Naruto fandom-tagget - vælg så "RSS Feed"-knappen, der kan findes øverst til højre på tags-siden i standardlayoutet. For browser-integreret RSS-læsere, skal du oftest vælge "RSS Feed"-knappen på taggets side, og du vil dermed abonnere. Med online RSS-læsere kan det være nødvendigt at kopiere feedets URL ind i en "tilføj feed"-søgeboks i din RSS-læser. Feedets URL er vist på siden, der åbner, når du klikker på "RSS Feed"-knappen.
Hvis du tror, at du vil benytte en RSS-læser, men har brug for mere information, se venligst Hvordan opsætter jeg en RSS-læser?
For at abonnere på et syndikeret feed på en anden hjemmeside, såsom LiveJournal, Dreamwidth eller Tumblr, vil du være nødt til at søge efter det feed, som du er interesseret i. Dernæst skal du følge eller abonnere på bloggen eller journalen. LiveJournal og Dreamwidth har begge hjælpefiler, der omhandler feeds, og de har begge lette søgemuligheder til at finde eksisterende feeds. På Tumblr skal du blot søge efter en eksisterende feed-blog, som du er interesseret i, dernæst følge den, og du vil få alle værkerne, der tilhører tagget på dit Tumblr dashboard.
Afmelding af et abonnement på et feed er nødt til at blive gjort fra din RSS-læser eller den side, som du har benyttet. Rådfør dig med hjælpefilerne for din RSS-læser eller siden, som du benyttede til at lære, hvordan du gør dette.
Husk venligst på, at syndikeringer er brugerskabte og hostet på andre sider. De er ikke administreret eller filtreret af noget Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv)-hold. AO3 kontrollerer heller ikke, hvordan brugere vælger at tagge deres værker, og ethvert værk forbundet til tagget vil dukke op i dit feed.
For mere information om feeds og syndikering på LiveJournal, Dreamwidth, Tumblr eller enhver anden side, som du har valgt, rådfør dig venligst med deres hjælpefiler.
Hvordan opsætter jeg et syndikeret feed, hvis der ikke eksisterer et for min fandom?
Hvis du har søgt siden, som du gerne vil benytte, og hvis et syndikeret feed ikke allerede eksisterer for det tag, du gerne vil abonnere på, kan du skabe et. Se venligst Hvordan abonnerer jeg eller afmelder mit abonnement på et feed? for instruktioner om, hvordan du søger efter feeds. Der er mange sider, der støtter syndikeringer, og hver side vil have forskellige krav eller trin for syndikering.
For mere information omkring feeds og syndikering på LiveJournal, Dreamwidth, Tumblr eller enhver anden side, som du har valgt, rådfør dig venligst med deres hjælpefiler.
Husk venligst på, at syndikeringer er brugerskabte og hostet på andre sider. De er ikke administreret eller filtreret af noget Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv)-hold. AO3 kontrollerer heller ikke, hvordan brugere vælger at tagge deres værker, og ethvert værk forbundet til tagget vil dukke op i dit feed.
Kan jeg abonnere på eller skabe et feed, der bruger metatags?
Ja. Vær venligst opmærksom på, at når du abonnerer på et metatag, inkluderer det mange undertags. Du vil få opdateringer for alle tags, der er forbundet til metatagget. For eksempel vil et abonnement på Marvel fandom-tagget inkludere Captain America (Movies), X-Men: First Class (2011), Marvel 616, Iron Man (Comics) og andre tags, der er blevet forbundet til metatagget.
Se venligst Hvordan abonnerer jeg eller afmelder mit abonnement på et feed? for instruktioner om, hvordan du abonnerer på feeds. Eller se Hvordan opsætter jeg et syndikeret feed, hvis der ikke eksisterer et for min fandom? for instruktioner om, hvordan du skaber feeds.
Husk venligst på, at syndikeringer er brugerskabte og hostet på andre sider. De er ikke administreret eller filtreret af noget Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv)-hold. AO3 kontrollerer heller ikke, hvordan brugere vælger at tagge deres værker, og ethvert værk forbundet til tagget vil dukke op i dit feed.
For mere information om metatags, se venligst Metatag?
For mere information om tags kan du se Tutorial: Tags på AO3.
Kan jeg abonnere på eller skabe et feed, der benytter forholdstags?
Ja. Dette feed vil virke som ethvert andet og vil blive opdateret med alle værker forbundet til forholdstagget og alle variationer, der er blevet forbundet til tagget.
Se venligst Hvordan abonnerer eller afmelder jeg mit abonnement på et feed? for instruktioner om, hvordan du abonnerer på feeds. Alternativt kan du se Hvordan opsætter jeg et syndikeret feed, hvis der ikke allerede eksisterer et for min fandom? for instruktioner om, hvordan du skaber feeds.
Husk venligst på, at syndikeringer er brugerskabte og hostet på andre sider. De er ikke administreret eller filtreret af noget Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv)-hold. AO3 kontrollerer heller ikke, hvordan brugere vælger at tagge deres værker, og ethvert værk forbundet til tagget vil dukke op i dit feed.
For mere information om tags kan du se Tutorial: Tags på AO3.
Kan jeg abonnere på eller skabe et feed, der benytter karaktertags?
Ja. Dette feed vil virke som ethvert andet og vil blive opdateret med alle værker forbundet til karaktertagget og alle variationer, der er blevet forbundet til tagget.
Se venligst Hvordan abonnerer eller afmelder jeg mit abonnement på et feed? for instruktioner om, hvordan du abonnerer på feeds. Alternativt kan du se Hvordan opsætter jeg et syndikeret feed, hvis der ikke allerede eksisterer et for min fandom? for instruktioner om, hvordan du skaber feeds.
Husk venligst på at syndikeringer er brugerskabte og hostet på andre sider. De er ikke administreret eller filtreret af noget Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv)-hold. AO3 kontrollerer heller ikke, hvordan brugere vælger at tagge deres værker, og ethvert værk forbundet til tagget vil dukke op i dit feed.
For mere information om tags, se venligst Tutorial: Tags på AO3.
Kan jeg abonnere på eller skabe et feed, der benytter yderligere tags?
Nej, det er ikke muligt at abonnere på eller skabe et feed for yderligere tags, som du kan finde på Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv).
For mere information om tags se venligst Tutorial: Tags på AO3.
Kan jeg abonnere på eller skabe et filtreret feed?
Nej. Det er for eksempel ikke muligt at skabe et feed, der kun vil samle værker tagget Spock/Nyota Uhura, der findes i Star Trek: Alternate Original Series (Movies) fandom-tagget. Du får alle værker tagget med "Spock/Nyota Uhura"-forholdstagget og alle variationer, der er blevet forbundet til dette tag, i dit feed. Selv hvis du vælger "RSS Feed" på en side med filtrerede søgeresultater for dit valgte tag, vil du stadig få alle værker, der er inkluderet i og forbundet til tagget.
Se venligst Hvordan abonnerer eller afmelder jeg mit abonnement på et feed? for instruktioner om, hvordan du abonnerer på feeds. Eller se Hvordan opsætter jeg et syndikeret feed, hvis det ikke allerede eksisterer for min fandom? for instruktioner om, hvordan du skaber feeds.
Vil jeg få e-mails eller feednotifikationer for ikke-offentliggjorte eller anonyme værker?
Ikke-offentliggjorte værker er værker, der er blevet publiceret, men er skjulte. Hvis nogen, som du abonnerer på, publicerer et ikke-offentliggjort værk, vil du ikke modtage en abonnementsnotifikation, før det er afsløret.Tidligere ikke-offentliggjorte værker vil muligvis ikke dukke op i feeds, selv når de er offentliggjorte, fordi datoen for deres publikation allerede er ovre.
Anonyme værker er værker, der er publiceret under navnet 'af Anonym', og med ophavsmandens brugernavn skjult. Hvis nogen, du abonnerer på, publicerer et anonymt værk, så vil du ikke modtage en abonnementsnotifikation, medmindre de af-anonymiserer det på et senere tidspunkt. Men anonyme værker vil dukke op i et feed under ophavsnavnet "Anonymous" (Anonym).
Se venligst Hvordan abonnerer eller afmelder jeg mit abonnement på en bruger? for instruktioner om, hvordan du abonnerer på en bruger.
Vil jeg få e-mails eller feednotifikationer for begrænsede værker?
Begrænsede værker er de værker, der har deres tilladelser indstillet, så kun Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv)-brugere, der er logget ind, kan få adgang til dem. E-mailnotifikationer for begrænsede værker vil blive sendt, hvis du abonnerer på værket, serien eller ophavsmanden, men de vil ikke være inkluderet i feeds.
Se venligst Hvordan abonnerer eller afmelder jeg mit abonnement på en bruger? for instruktioner om, hvordan du abonnerer på brugere. Se venligst Hvordan abonnerer eller afmelder jeg mit abonnement på et værk eller en serie? for instruktioner om, hvordan du abonnerer på et værk eller en serie.
Hvor kan jeg finde mere information, hvis mit spørgsmål ikke er besvaret her?
Nogle ofte stillede spørgsmål om Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv) er besvaret i andre dele af AO3 FAQ, og almindeligt brugt terminologi er defineret i vores Gloseliste. Spørgsmål og svar om vores brugsbetingelser kan findes i Brugsbetingelser FAQ. Du kan også kigge på vores Kendte problemer. Hvis du har brug for mere hjælp, kan du kontakte Support.
