Archive FAQ > Tutorial: At publicere et værk på AO3

Indledning

Denne tutorial vil guide dig igennem Post New Work (Publicér nyt værk)-formularen på Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv) trin for trin og går ud fra, at du ikke har nogen forhåndsviden om at publicere værker på AO3. Den går også ud fra, at du åbner siden i standardlayoutet, så tag højde for dette, hvis du har brugerdefineret siden.

Du kan finde mere information om at publicere, redigere og importere værker i Publicering og redigering FAQ'en.

Hvis dit værk allerede findes online på et andet site, foretrækker du måske at importere det. Bemærk at resultatet af importfunktionen kommer meget an på, hvilket site værket kommer fra, og dette sites kompatibilitet med AO3. På nuværende tidspunkt er der flere sites, vi ikke kan importere fra.

Bemærk venligst: Vi anbefaler stærkt, at du udarbejder dit værk uden for siden i et tekstbehandlingsprogram eller et andet program og derefter publicerer det på AO3. AO3 har ingen automatisk gemmefunktion, og kladder på AO3 bliver slettet en måned efter oprettelsesdatoen. Slettede kladder kan ikke genskabes.

Hvis du vil lære mere om kladder, og hvordan de virker, kan du gå til Publicering og redigering FAQ'en.

Om Nyt værk-siden

Gå til Post (Pubilcér)-menuen og vælg "New Work" (Nyt værk). Denne menu er placeret ved siden af dit brugernavn øverst til højre på siden.

Screenshot af Post New Work (Publicér nyt værk)-menuen

Du vil blive ført til Nyt værk-siden, hvor du kan tilføje værkets indhold og andre informationer. Obligatoriske felter er markeret med en stjerne og rød overskrift på feltet.

Hvis du har gemt en kladde, vil du få muligheden "Restore From Last Unposted Draft?" (Genopret fra sidste upublicerede kladde?) som en knap øverst på siden. Vælger du denne mulighed, lukkes den aktuelle Nyt værk-side og Edit Work (Redigér værk)-siden åbnes med den sidste kladde, du har gemt. Hvis du vil lære mere om kladder, og hvordan de virker, kan du gå til Publicering og redigering FAQ'en.

De fleste af mulighederne har et blåt spørgsmålstegn ?, som åbner en pop-up med yderligere information.

Om at udfylde Tag-informationer

Vi bruger tags til størstedelen af informationerne (metadata) om værkerne. Category (Kategori), Warnings (Advarsler), Rating (Klassificering), Fandoms, Characters (Karakterer), Relationships (Forhold) og Additional Tags (Yderligere tags) er alle forskellige typer af tags. For mere information om tags, gå da til Tags FAQ'en.

Nogle felter vil have autofuldførelse. Det betyder, at når du begynder at indtaste tagget, vil en række forslag dukke op. Kun kanoniske tags - det vil sige, tags, der er blevet markeret som "almindelig" af AO3's tagorganisatorer - vil dukke op. Hvis du gerne vil lave et nyt tag, kan du bare ignorere forslagene og indtaste det fulde tag. Husk at trykke Enter eller at indsætte et komma efter hvert tag. Du kan gentage denne process, indtil alle de tags, du ønsker, er anført.

Når folk browser hjemmesiden, kan de bruge disse informationer som hjælp til at finde værker, der interesserer dem, så hvis du udfylder disse felter så præcist og fuldkomment som muligt, hjælper du andre brugere med at finde dit værk.

Rating (Klassificering) (obligatorisk felt)

Vælg den klassificering, som du mener passer bedst til dit værk eller vælg "Not Rated" (Ikke vurderet).

Klassificeringen måler intensiteten i værkets indhold og giver brugerne en idé om, hvordan værket passer til dem. Klassificering og advarsler kan tiltrække brugere, der leder efter specifikt indhold, og det kan også advare brugere, der prøver at undgå bestemt indhold. Fordi fanværker sommetider beskæftiger sig med kontroversielle eller smertefulde emner, vil vi gerne opfordre ophavsmænd til at vælge klassificering og advarsler, der hjælper brugere med at beslutte, hvilke værker de åbner.

De forskellige klassificeringer er defineret som følger:

Not Rated
Dette er standardindstillingen. I forhold til søge-, screening- og andre Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv)-funktioner kan det ske, at denne mulighed bliver behandlet på samme måde som indhold, der er vurderet som voksen eller eksplicit. Vælg denne klassificering, hvis du foretrækker ikke at vurdere dit værk.
General Audiences (Tilladt for alle)
Indholdet er sandsynligvis ikke forstyrrende for nogen og er egnet til alle aldre.
Teen And Up Audiences (Teen-og-op publikum)
Indholdet kan være upassende for publikum under 13.
Mature (Voksen)
Indholdet rummer voksne emner (sex, vold osv.), der ikke er lige så grafiske som indhold, der er vurderet eksplicit.
Explicit (Eksplicit)
Indholdet rummer eksplicitte voksne emner, som for eksempel pornografi, grafisk vold og så videre.

En bruger, der åbner et "Not Rated", "Mature" eller "Explicit" værk, vil modtage en advarsel (medmindre de har deaktiveret advarslen i deres præferencer), der fortæller dem, at værket kan rumme voksent indhold. Du kan gå til Hvordan kan jeg slå advarslen om voksent indhold fra? for mere information om den mulighed.

For mere information om klassificeringer på AO3, kan du gå til Brugsbetingelser FAQ'en – Klassificeringer og advarsler.

AO3 Warnings (Advarsler) (obligatorisk felt)

Vælg de(n) advarsler eller advarsel, som du mener passer til dit værk eller vælg "No Archive Warnings Apply" (Ingen Arkivadvarsler gælder), or "Choose Not To Use Archive Warnings" (Undlad at bruge Arkivets advarsler). Du kan vælge flere advarsler. Fanværker beskæftiger sig sommetider med kontroversielle eller smertefulde emner, derfor vil vi gerne opfordre ophavsmænd til at vælge klassificering og advarsler, der hjælper brugere med at beslutte, hvilke værker de åbner.

AO3 kræver, at ophavsmænd enten advarer om - eller specifikt vælger ikke at advare om - et par almindelige advarsler: "Major Character Death" (Central karakters død), "Underage" (Mindreårig), "Rape/Non-Con" (Voldtægt/Non-con) og "Graphic Depictions of Violence" (Voldeligt indhold). Vi giver også mulighed for at advare om yderligere indhold eller for ikke at advare om indhold overhovedet.

Advarslerne og deres definitioner er som følger:

Choose Not To Use Archive Warnings
Brug denne, hvis advarsler måske gælder, men du ikke vil bruge dem.
No Archive Warnings Apply
Brug denne, hvis AO3-advarslerne ikke passer på dit indhold (dvs. hvis det ikke rummer grafisk voldeligt indhold, en central karakters dødsfald, voldtægt/non-con eller mindreårig seksuel aktivitet).
Graphic Depictions Of Violence
Denne er for blodigt, grafisk, eksplicit beskrevet vold. Præcis hvor linjen går, er din beslutning.
Major Character Death
Brug din bedste dømmekraft til at vurdere, hvem der gælder som en central karakter.
Rape/Non-Con
Igen er det din beslutning. Hvis du synes, at dit indhold ligger på grænsen til ikke-samtykkende, men du ikke har lyst til at bruge denne advarsel (eller du ikke er sikker på, at du bør), har du altid mulighed for at bruge "Choose Not to Use Archive Warnings" i stedet for.
Underage
Denne er for beskrivelser eller afbildninger af seksuel aktivitet af karakterer under 18 (det inkluderer ikke date-aktiviteter som for eksempel kys eller vage hentydninger uden egentlig beskrivelse/afbildning). Advarslen gælder som udgangspunkt på mennesker; hvis du skriver porno om rumvæsner, som kun lever i en måned, eller 1000-årige vampyrer med 16-årige kroppe, skal du bare bruge din egen dømmekraft. Du kan altid specificere karakterernes aldre eller bruge "Choose Not to Use Archive Warnings".

Du kan bruge Additional Tags-feltet til at give andre eller mere detaljerede advarsler (dette felt vil blive gennemgået mere detaljeret længere nede i denne tutorial).

Vores politik omkring advarsler kan findes i Brugsbetingelserne og Brugsbetingelser FAQ'en.

Fandoms (obligatorisk felt)

Indtast navnet (navnene) på de(n) fandom(s), som dit værk tilhører. Fulde navne foretrækkes frem for forkortelser for at undgå tvetydighed.

Dette er et autofuldførende felt. Bemærk, at hvis du skaber et fandom-tag, dukker det måske først op på den fandoms side efter et par dage.

Du kan godt publicere værker på Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv), der ikke relaterer til en specifik fandom. For mere information kan du gå til Kan jeg publicere originalt fiktion? i Brugsbetingelserne. Du kan publicere disse værker med "Original Work" (Originalt værk) fandom-tagget.

Screenshot af fandom-feltets autofuldførelse i aktion

For mere information om fandom-tags (og andre) kan du gå til Tags FAQ'en eller Hvornår fjerner I et fandom-tag? i Brugsbetingelser FAQ'en.

Category (Kategori)

Vælg én eller flere kategorier af romantiske og/eller seksuelle forhold som dit værk indeholder (hvis nogen) fra listen.

Der er seks kategorier på Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv). En fortolkning af forkortelserne findes herunder, men definitionerne af disse varierer fra fandom til fandom og fra fan til fan. Brug de(n) kategori(er), som du føler er passende eller undlad helt at bruge nogen:

F/F
Kvinde/Kvinde-forhold.
F/M
Kvinde/Mand-forhold.
Gen
Generelt: ingen romantiske eller seksuelle forhold eller bare forhold, der ikke er det primære fokus i værket
M/M
Mand/Mand-forhold.
Multi
Mere en én slags forhold eller et forhold med flere partnere.
Other (Øvrig)
Andre forhold.

Relationships (Forhold)

Anfør de(t) primære forhold i dit værk. Dette kan være enhver slags forhold, ikke bare romantiske eller seksuelle. Et romantisk eller seksuelt forhold indikeres med en skråstreg ("/") (for eksempel "Chidi Anagonye/Eleanor Shellstrop"). Ikke-seksuelle, ikke-romantiske forhold – som platoniske forhold mellem venner, familiemedlemmer, holdkammerater osv. – indikeres med et "&" (for eksempel "Alphonse Elric & Edward Elric").

Fulde navne foretrækkes, hvis muligt, for at undgå tvetydighed. Bemærk at hvert forhold-tag kun må være 100 tegn eller mindre; hvis dit værk indeholder et forhold, der involvere seks eller flere karakterer, skal du måske vælge at bruge fornavne eller kaldenavne, bare for at undgå at overskride begrænsningen.

Dette er et autofuldførende felt. For mere information om forhold-tags (og andre) kan du gå til Tags FAQ'en.

Screenshot af forhold-feltets autoudførelse i praksis

Characters (Karakterer)

Her kan du anføre de(n) centrale karakter(er) i dit værk. Fulde navne (fornavn og efternavn) foretrækkes for at undgå tvetydighed. Hvis dit værk inkluderer originale karakterer, kan du vælge at bruge det eksisterende tag - begynd bare at indtaste "original character" (Original karakter) for at få en liste.

Dette er et autofuldførende felt. For mere information om karakter-tags (og andre) kan du gå til Tags FAQ'en.

Screenshot af karakterer-feltets autoudførelse i praksis

Additional Tags (Yderligere tags)

Her kan du inkludere ethvert andet tag, du gerne vil sætte på dit værk. Du kan også bruge dette felt til at advare om ting, der ikke er dækket af Warnings (Advarsler). Indtast ikke fandoms, forhold eller karakter-navne i dette felt, med mindre du inkluderer ekstra information om dem (for eksempel "Female Sherlock Holmes" eller "Minor Haku/Ogino Chihiro").

Additional Tags er et vigtigt værktøj, der hjælper brugere til at finde værker, der interesserer dem (f.eks. bestemte genrer eller troper eller værker, der behandler bestemte emner). For at nå ud til så mange interesserede brugere som muligt er det værd at bruge tid på at tagge dit værk præcist og informativt. Det er dog helt op til dig, hvor meget (eller hvor lidt) du tagger dit værk, og hvad du inkluderer.

Der er ingen begrænsninger på, hvad du kan indtaste som et Additional Tag, så du kan bruge det, præcis som du finder passende for dit værk og/eller din fandom. Du kan hjælpe brugere til at forstå de genrer eller troper, dit værk indeholder (for eksempel angst, fluff og angst, humor, springe ud, BDSM, offentlig sex). Hvis du har flyttet kanon-karakterer fra din fandom til andre omgivelser, kan du vise brugere dette ved at tagge værket Alternate Universe (nogle AU-troper har egne kanoniske tags som for eksempel omegaverse). Hvis dit værk er en crossover eller en sammensmeltning, kan det være nyttigt at inkludere tags for det her. Du kan anføre kinks inkluderet i dit værk, tidsperioden, dit værk foregår i … listen er endeløs.

Hvis du er usikker på, hvad du skal tilføje her, kan du prøve at browse din fandom for at finde ud af, hvilke tags andre ophavsmænd har brugt. Du kan altid redigere værket senere for at ændre eller tilføje tags.

Dette er et autofuldførende felt. For mere information kan du gå til Tags FAQ'en.

Screenshot af Yderligere tags-feltets autoudførelse i praksis

Work Title (Værktitel) (obligatorisk felt)

Indtast titlen på dit værk. Dette kan være alt muligt, op til 255 tegn uformateret tekst. Du kan ikke bruge HTML eller CSS-formatering i dette felt.

Add co-authors? (Tilføj medskabere?)

Hvis du har lavet værket med andre, kan du krydse denne boks af og indtaste deres pseudonym(er). Du kan kun tilføje en eksisterende Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv)-bruger som medskaber. Det er ikke her, du skal anerkende din beta; som regel bruges noterne til det.

Når en medskaber er tilføjet, kan denne redigere de kapitler, de er krediteret på, slette værket eller tilføje det til deres egen serie.

Bemærk, at du ikke kan fjerne en medskaber fra værket, når denne først er tilføjet, og vi kan ikke gøre det for dig. Det skal de gøre selv. Derfor skal du sikre dig, at du tilføjer den rigtige person og ikke én med et lignende pseudonym.

Summary (Resumé)

Indtast et resumé af dit værk. Det kan være lidt ligesom bagsideteksten på en bog eller DVD. Du kan bruge det til at fortælle folk, hvad de kan forvente af dit værk og for at interessere dem.

Hvis du er usikker på, hvordan du kan resumere dit værk, kan du browse andre værker på Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv) som inspiration. Et resumé er ikke obligatorisk, så du kan undlade det helt, hvis du foretrækker det.

Notes (Noter)

Du kan inkludere hvilken som helst information, du har lyst til i noterne. Noter kan placeres i begyndelsen og/eller i slutningen af dit værk eller ved enkelte kapitler.

For eksempel kan du skrive følgende i dine noter:

  • forklaring af, hvorfor du har skabt værket (f.eks. inspiration).
  • tak til personer, der har hjulpet dig (f.eks. beta'er).
  • beskeder til de brugere, der følger dit værk (f.eks. hvornår du regner med at opdatere et igangværende værk).
  • advarsler om indhold, som du ikke har inkluderet i tags'ene, men som du gerne vil nævne.
  • andre ting, som du gerne vil have, at folk ved om dit værk, men som ikke indikeres i resuméet eller i tags'ene.

Does this fulfill a challenge assignment? (Besvarer dette en udfordring?)

Hvis du har en åben udfordringsopgave, vil denne mulighed dukke op på Post New Work (Publicér nyt værk)-siden.

For at fuldføre din opgave, skal du krydse "Challenge/Gift Exchange Assignment" (Udfordring/Gaveudveklsingsopgave)-boksen af. Når dit værk er publiceret, vil følgende ske:

  • din opgave vil blive markeret som fuldført.
  • værket vil blive givet til den relevante bruger (hvis der er tale om en gaveudveksling).
  • dit værk vil blive tilføjet til samlingen.

Post to Collections / Challenges (Publicér til Samlinger / Udfordringer)

Hvis du har lavet værket som en del af en samling eller en udfordring, skal du specificere det her. Hvis du har markeret Challenge Assignment (Udfordringsopgave)-boksen, behøver du ikke at udfylde denne del. Dette er et autofuldførende felt. Bemærk, at du ikke kan oprette en ny samling fra denne side.

Hvis udfordringen er en gaveudveksling, kan du også indtaste navnet på modtageren af værket i "Gift this work to" (Giv dette værk til)-feltet. Hvis den samling, du tilføjer dit værk til, er anonym og/eller ikke-offentliggjort, bliver dit værk, idet du tilføjer det, anonymiseret og/eller skjult fra alle bruger undtagen dig selv og samlingens moderatorer, indtil samling offentliggøres. Vær opmærksom på dette, når du tilføjer værker til samlinger.

Gå til Samlinger FAQ'en for mere information.

Gift this work to (Giv dette værk til)

Hvis du har lavet et værk, som en gave eller som en del af en gaveudveksling, kan du indtaste modtagerens pseudonym(er) her. Hvis du har markeret Challenge Assignment (Udfordringsopgave)-boksen, behøver du ikke at udfylde denne del.

Modtagere behøver ikke at have en Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv)-konto, men en gave kan linkes til en AO3-konto, hvis de har en. For at linke gaven til en AO3-konto, kan du starte med at indtaste modtagerens navn, så vil en liste af AO3-pseudonymer komme frem. Vælg den person, du giver dit værk til. Hvis der er flere pseudonymer, der ligner hinanden, er det vigtigt, at du sikrer dig, at du vælger det rigtige. Værker kan gives til mere end én modtager.

Hvis du ved et uheld har givet værket til den forkerte konto eller et forkert pseudonym, kan du fjerne modtageren gennem Edit Work (Redigér værk)-siden ved at vælge det røde (×) ved siden af deres navn. Herefter kan du indtaste det rigtige navn eller pseudonym og vælge "Update" (Opdatér)-knappen for at ændre modtageren.

Ved modtagere, der ikke har en AO3-konto, kan du indtaste deres pseudonym eller fulde navn. Vær dog sikker på, at pseudonymet eller navnet ikke bruges af en AO3-bruger. Hvis det bliver det, skal du differentiere navnet på en eller anden måde, ellers bliver værket givet til AO3-brugeren.

This work is a remix, a translation, a podfic, or was inspired by another work (Dette værk er et remix, en oversættelse, en podfic eller er inspireret af et andet værk)

Kryds denne boks af, hvis du har baseret dit værk på et andet og udfyld derefter detaljerne.

  • URL - indtast kildens URL. Hvis kildeteksten er på Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv), er URL'en det eneste, du behøver at udfylde – medmindre dit værk er en oversættelse. Så skal du også afkrydse den boks.
  • Title (Titel) - indtast titlen på kildeteksten, hvis den ikke er på AO3.
  • Author (Ophavsmand) - indtast pseudonymet eller navnet på personen, der har skabt kildeteksten, hvis den ikke er på AO3.
  • Language (Sprog) - indtast sproget på kildeteksten, hvis den ikke er på AO3. Du kommer til at indtaste sproget på dit eget værk længere nede på siden.
  • Translation (Oversættelse) - hvis dit værk er en oversættelse af kildeteksten, skal du krydse denne boks af.

This work is part of a series (Dette værk er en del af en serie)

Kryds denne boks af, hvis dit værk er en del af en ny eller eksisterende serie. Du kan kun tilføje værker til en serie, hvis du er ejer eller medejer. For at tilføje værket til en eksisterende serie, skal du vælge den fra "Choose one of your existing series" (Vælg en af dine eksisterende serier)-listen. For at oprette en ny serie, skal du indtaste navnet på serien i feltet mærket "Or create and use a new one" (Eller opret og brug en ny).

For at tilføje værket til en andens serie (f.eks. en medskaber), skal du først være medskaber af serien.

For mere information om serier på AO3 gå da til Serier FAQ'en.

This work has multiple chapters (Dette værk har flere kapitler)

Kryds denne boks af, hvis dit værk har flere kapitler. Hvis du allerede ved, hvor mange kapitler, der kommer til at være, kan du udskifte spørgsmålstegnet med det totale antal kapitler. Du kan også indtaste en titel på kapitlet, men det er ikke obligatorisk. Hvis du ikke indtaster en titel, er standardtitlen hver kapitels nummer på engelsk (f.eks. "Chapter 2"). Hvis du indtaster en titel på kapitel 1, vil den ikke blive vist, før dit værk har mindst to kapitler.

Du kan tilføje kapitler til dit værk, efter det er publiceret, ved at åbne dit værk og vælge "Add Chapter" (Tilføj kapitel)-knappen. Du kan også komme dertil fra Works (Værker)-siden på dit Dashboard.

For mere information om værker med flere kapitler gå da til Publicering og Redigering FAQ'en.

Set a different publication date (Indstil en anden udgivelsesdato)

Kryds denne boks af, hvis du gerne vil sætte en tidligere dato og vælg derefter dato, måned og år for udgivelsen. Dette kan være nyttigt, hvis du genpublicerer et værk, der tidligere har været publiceret et andet sted, og du gerne vil have, at værket på Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv) reflekterer den originale udgivelsesdato.

Bemærk, at du ikke kan sætte en udgivelsesdato i fremtiden.

Et værk med en tidligere udgivelsesdato vil stadig dukke op i RSS-feeds som et nyt værk, men vil ikke ligge i toppen af indekssiderne (f.eks. resultatsiden, når man søger eller browser efter værker) ved standardrækkefølgen (dato opdateret).

Choose a language (Vælg et sprog)

Vælg det sprog, dit værk er på, via menuen. Hvis dit sprog ikke er på listen, kan du kontakte Support og give os besked.

Select Work Skin (Vælg værklayout)

Du kan lave et værklayout for at ændre udseendet på dit værk. Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv) accepterer kun et begrænset udvalg af HTML, så værklayouts giver dig større kontrol over udseendet på dit værk. For eksempel vil du måske gerne bruge forskellige skriftfarver til at vise, hvilke karakterer, der taler, skriver eller SMS'er, eller indrykke bestemte dele af dit værk. Gå til Layouts og AO3 interface FAQ'en eller vores Tutorial: opsætning af værker for mere information om at lave et værklayout.

Der er også to offentlige værklayouts, som du kan vælge her - Grundlæggende formateringslayout og Homestuck-layout.

Vælg det layout, du vil bruge fra menuen.

Privacy (Privatliv)

Begræns hvem, der kan få adgang til eller kommentere på dit værk.

  • Only show your work to registered users (Vis kun dit værk til registrerede brugere) - kryds denne boks af, for at det kun er brugere, der er logget ind, der kan åbne dit værk.
  • Disable anonymous commenting (Deaktivér anonyme kommentarer) - kryds denne boks af, så brugere, der ikke er logget ind, ikke kan efterlade kommentarer. Denne mulighed tillader stadig gæster at åbne værket og efterlade ros.
  • Enable comment moderation (Aktivér kontrol over kommentarer) - kryds denne boks af for at kontrollere kommentarer på dit værk. Det betyder, at du skal godkende alle kommentarer, før de bliver vist offentligt. Gå til Version 0.9.87 - 0.9.91: Log over ændringer (Kommentarkontrol udgivet!) for mere information om kontrol af kommentarer.

Input the Work (Indtast værket)

Det er endnu ikke muligt at hoste videoer, billeder eller lydfiler på Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv), men du kan indlejre værker, der er hostet andre steder. Hvis du vil publicere en video, et billede eller en lydfil, kan du gå til Publicering og Redigering FAQ'en for detaljer om, hvordan du indlejrer forskellige medier.

Her har du to valgmuligheder for indtastning i Work Text (Værktekst)-feltet - du kan enten indtaste dit værk i almindelig tekst og bruge begrænset HTML (standard) eller du kan vælge Rich Text-knappen for at indsætte tekst, der allerede er formateret.

Bemærk venligst: Vi anbefaler stærkt, at du udarbejder dit værk uden for siden i et tekstbehandlingsprogram eller et andet program og derefter publicerer det på AO3. AO3 har ingen automatisk gemmefunktion, og kladder på AO3 bliver slettet en måned efter oprettelsesdatoen. Slettede kladder kan ikke genskabes.

Hvis du vil lære mere om kladder og om, hvordan de virker på AO3, kan du gå til Publicering og Redigering FAQ'en.

Brug af HTML

HTML-editoren lader dig bruge HTML-tags i din tekst. For mere kompliceret opsætning skal du bruge et "værklayout" (brugerdefineret CSS). Gå til Tutorial: Opsætning af værker for mere information om at lave et værklayout.

Tilladt HTML

a, abbr, acronym, address, b, big, blockquote, br, caption, center, cite, code, col, colgroup, dd, del, dfn, div, dl, dt, em, h1, h2, h3, h4, h5, h6, hr, i, img, ins, kbd, li, ol, p, pre, q, s, samp, small, span, strike, strong, sub, sup, table, tbody, td, tfoot, th, thead, tr, tt, u, ul, var.

Hvordan formaterer vi HTML?

Når du indtaster HTML i Work Text (Værktekst)-feltet, rydder vi op i det, for at sikre os, at det er sikkert (for at undgå, at spammere og hackere uploader ondsindet kode). Vi laver også noget basal formatering, både til din fordel og af tilgængelighedsgrunde.

For en forhåndsvisning af vores formatering og en mulighed for at rette fejl, kan du vælge "Rich Text"-knappen og så "HTML". Du kan også vælge "Preview" (Forhåndsvisning) og så "Edit" (Redigér) for at vende tilbage til denne side – disse knapper kan findes nederst på siden.

Bemærk, at den bedste måde at få gode resultater på er at bruge god HTML – sådan er du sikker på, at dit værk er formateret korrekt på tværs af forskellige browsere, skærmlæsere, mobile enheder og downloads.

For mere information om at bruge HTML og om den formatering, vi laver for dig, kan du gå til HTML-hjælp-siden.

Brug af Rich Text-editoren

Rich Text Editor – RTE (Rich Text-editoren)'s præcise opførsel kommer an på din enhed, browser og styresystem, samt den kilde, du indsætter fra. Det hjælper dog at starte med et velformateret dokument.

For mere information om at få mest muligt ud af RTE'en, om at indsætte fra bestemte tekstbehandlingsprogrammer og om at indsætte bestemte slags formatering, kan du gå til RTE-hjælp-siden.

Der er visse problemer med at indsætte fra nogle almindelige tekstbehandlingsprogrammer, som vi er klar over. Besøg vores Kendte problemer-side for flere detaljer om dette.

Publicering af værket

Når du er tilfreds med formateringen af dit værk og de valg, du har foretaget, kan du få forhåndsvist dit værk ved at vælge "Preview" (Forhåndsvisnings)-knappen i Post (Publicér)-delen af siden (under værket). Når du får forhåndsvist dit værk, får du også muligheden for at gemme det som en kladde. Du kan publicere dit værk uden at se en forhåndsvisning ved at vælge "Post Without Preview" (Publicér uden forhåndsvisning). Vi anbefaler dog, at du får dit værk forhåndsvist, især hvis det er første gang, du publicerer noget på Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv).

Der er også en "Cancel" (Annullér)-knap i Publicér-sektionen. Bemærk, at hvis du vælger "Cancel", og du ikke har gemt en kladde, vil du miste alt på denne side, og det kan ikke gendannes.

For at foretage ændringer, skal du vælge "Edit" (Redigér)-knappen. For at gemme dit værk som en kladde og vende tilbage til det senere, skal du vælge "Save Without Posting" (Gem uden at publicere). Når du er tilfreds med forhåndsvisningen, skal du vælge "Post" (Publicér)-knappen nedenfor, for at dit værk bliver publiceret på AO3, så folk kan få glæde af det.

Bemærk venligst: Kladder, der ikke er publiceret, bliver automatisk slettet fra AO3 en måned efter oprettelsesdatoen. Derfor anbefaler vi stærkt, at du udarbejder dit værk uden for siden i et tekstbehandlingsprogram eller andet og derefter publicerer det på AO3, når det er komplet. Slettede kladder kan ikke gendannes..

Hvis du vil lære mere om kladder, og hvordan de virker, kan du gå til Publicering og Redigering FAQ'en.

Glædelig publicering!

Hvor kan jeg finde mere information, hvis mit spørgsmål ikke er besvaret her?

For mere information om publicering og redigering af værker kan du gå til Publicering og Redigering FAQ'en. Nogle andre ofte stillede spørgsmål om AO3 er besvaret i den bredere AO3 FAQ, mens gængse termer er defineret i vores Termliste. Spørgsmål og svar om vores brugsbetingelser kan findes i Brugsbetingelser FAQ. Du kan også kigge på vores Kendte problemer. Hvis du har brug for mere hjælp, kan du indsende en forespørgsel til Support.