Archive FAQ > Bogmærker

Hvad er et AO3-bogmærke?

Et Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv)-bogmærke er en registrering af et værk, som du ønsker at finde nemt eller skrive en note om. Bogmærker på AO3 kan også fungere som en anbefaling til andre brugere.

Bogmærker er ikke det samme som abonnementer. For mere information om forskellen på bogmærker og abonnementer, gå til, Hvad er forskellen på bogmærker, "Mark for Later" (markér til senere brug) og abonnementer? Hvis du gerne vil have besked, når en bestemt bruger publicerer et nyt værk, så tag et kig på Hvordan tilmelder eller afmelder jeg et abonnement af en bruger?

For mere information om, hvordan et bogmærke fungerer på AO3, gå til Hvad kan et bogmærke?

Hvad kan et bogmærke?

Alle værker eller serier, der bliver publiceret på Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv), kan blive føjet til dine bogmærker. Du kan også føje bogmærker til værker, der er blevet publiceret på eksterne hjemmesider.

For mere information om, hvordan du laver et bogmærke, gå til Hvordan føjer jeg et værk på AO3 til mine bogmærker? og Hvordan føjer jeg et værk, der ikke er publiceret på AO3, til mine bogmærker?

Hvordan føjer jeg et værk på AO3 til mine bogmærker?

Værker på Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv) kan blive føjet til dine bogmærker ved at bruge "Bookmark" (tilføj til mine bogmærker)-knappen. Når du bruger sidens standardlayout, vil "Bookmark"-knappen være placeret øverst og nederst på værkets side. Når det gælder serier, er "Bookmark Series" (Bogmærk serien)-knappen placeret øverst på seriens side.

Forfatterens beskrivelse og tags bliver automatisk føjet til bogmærket. Du kan også føje din egne personlige noter eller tags til værket. Noterne kan være alt lige fra korte anmeldelser til personlige påmindelser. Tags kan gøre det nemmere at sortere og filtrere dine bogmærker. For mere information om at tagge bogmærker, se Hvordan skal jeg tagge mine bogmærker?

Indtast de valgfrie informationer, du ønsker på dit bogmærke. Hvis du har flere pseudonymer, kan du via menuen i toppen af bogmærkesektionen ændre, hvilket pseudonym bogmærket tilhører. Dit standardpseudonym vil automatisk være førstevalget. For mere information om pseudonymer, se Pseudonym-FAQ'en

For at føje et bogmærke til en allerede eksisterende samling, indtast navnet på den ønskede samling i "Add to collections" (Tilføj til samlinger)-feltet, og vælg det så fra listen. For mere information, se Samlinger FAQ’en.

Bogmærker kan markeres som private. Hvis du markerer et bogmærke som privat, kan ingen andre end dig tilgå det. Selv forfatteren af værket vil kun blive oplyst om, at et bogmærke er blevet oprettet, ikke hvem der har føjet det til sine bogmærker, eller hvilke kommentarer og tags, du har tilføjet. Når dit bogmærke tilgås, vil alt, der er blevet markeret som privat, være vist med et låseikon på appetitvækkeren. For mere information, gå til, Hvordan administrerer jeg, hvem der kan tilgå mine bogmærker?

Du kan også markere et bogmærk som en "Rec" (anbefaling). "Rec" er en forkortelse af "recommendation" (anbefaling). Hvis du markerer et bogmærke som en Rec, vil det være inkluderet i søgeresultaterne, når en bruger søger efter Recs. Når du kigger på bogmærkerne, vil alle dem, der er markeret som Recs, have et hjerteformet ikon på appetitvækkeren. For mere information om Recs, gå til, Hvad er forskellen på et bogmærke og en Rec?

Hvis du både markerer et bogmærke som privat og som Rec, vil låseikonet være det eneste synlige, anbefalingen vil ikke være synlig i søgeresultaterne. Dette betyder, at hvis du ønsker at gøre dit bogmærke tilgængeligt som Rec, så er det bedst at gøre bogmærket offentligt. Et bogmærke, der ikke er markeret som privat eller Rec, vil dukke op i dine bogmærker og være synlig for andre, når de gennemgår dem.

Når du har valgt dine foretrukne indstillinger for bogmærket, vælger du "Create" (Opret)-knappen for at lave dit nye bogmærke.

Hvordan føjer jeg et værk, der ikke er publiceret på AO3, til mine bogmærker?

Værker, der ikke er publiceret på AO3, kan føjes til dine bogmærke ved at følge "My Bookmarks" (Mine bogmærker)-linket under "Hi (Hej), [Brugernavn]!"-menuen øverst på alle Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv)-siderne. Fra din Bookmarks (Bogmærker)-siden, kan du vælge "Bookmark External Work" (tilføj eksterne værker til dine bogmærker)-knappen, der er placeret i øverste højre hjørne, når du benytter dig af sidens standardlayout.

Hvis du har flere pseudonymer, kan du indstille, hvilket pseudonym bogmærket tilhører i menuen i toppen af bogmærkesektionen. Dit standardpseudonym vil automatisk være valgt. For mere information om pseudonymer, gå til Pseudonym FAQ.

De informationer, der bliver beskrevet i de to efterfølgende sektioner–External Work (Eksterne værker) og Creator's Tags (Forfatterens tags)–kan ikke ændres, når bogmærket er lavet.

I External Work-sektionen er der felter til værkets URL, dens forfatternavn og titlen på værket. Disse felter er obligatoriske. Du kan også tilføje forfatterens originale beskrivelse i "Creator's Summary" (Forfatterens resumé)-feltet, hvis du ønsker det.

I Creator's Tags-sektionen, kan du skrive informationer om værket, som du har modtaget fra forfatteren. Det kan eksempelvis være værkets klassificering og kategori, samt forhold- og karaktertags. Du skal skrive mindst et fandomtag i "Fandoms"-feltet. Hvis dit ønskede tag ikke eksisterer på AO3, kan du lave det ved at indtaste det i det tilhørende felt. Gå til, Hvorfor er det tag, jeg vil bruge, ikke på AO3? eller Tags FAQ for mere information om, hvordan man laver tags.

I Write Comments (Skriv kommentarer)-sektionen kan du tilføje dine personlige noter og tags til værket. Du kan også tilføje bogmærket til en allerede eksisterende samling i AO3. For mere information om, hvordan du gør dette, gå til, Hvordan laver jeg en samling af bogmærker?

Sidst, men ikke mindst, kan du i Choose Type and Post (Vælg type og publicér)-sektionen markere bogmærket som Private (privat) og/eller som Rec (anbefaling). For mere information om disse muligheder, gå til, Hvordan bestemmer jeg, hvem der kan se mine bogmærker?, og Hvad er forskellen på et bogmærket og en Rec?

Sørg for, at du lige kigger en ekstra gang på External Work og Creator's Tags-sektionerne, før du gemmer. Disse informationer kan nemlig ikke ændres, når bogmærket er lavet. Når du så er færdig med at udfylde formularen, klikker du på "Create" (Opret)-knappen for at gemme dit bogmærke.

Hvis du beslutter dig for ikke at oprette bogmærket alligevel, kan du ved at vælge "My Bookmarks" (Mine bogmærker)-knappen komme tilbage til siden med dine bogmærker uden at oprette det.

Hvad er det Eksterne Bogmærker Scriptbogmærke, og hvordan fungerer det?

Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv) External Bookmarks Bookmarklet (Eksterne Bogmærker Scriptbogmærke) er et JavaScript-link, som du kan tilføje til din browsers bogmærker. Du kan tilgå denne funktion på Bookmark an External Work (Tilføj et eksternt værk til bogmærker)-siden, som er tilgængelig ved at trykke på "My Bookmarks" (Mine bogmærker)-linket under "Hi (Hej), [Brugernavn]!"-menuen øverst på alle AO3's sider. På din Bookmarks (Bogmærker)-side vælg "Bookmark External Work" (Tilføj eksternt værk)-knappen, der er placeret øverst til højre på siden, når du bruger standardlayout.

Scriptbogmærket lader dig hurtigt tilføje et AO3-bogmærke til værker, der er publiceret på andre sider. Når du vælger scriptbogmærket, mens du tilgår et værk på en anden side, tildeler den bogmærket en Ekstern Værk-side med informationer om værket, der automatisk er udfyldt (hvor det er muligt). Du skal være logget ind på din AO3-konto for at bruge scriptbogmærket.

At tilføje bogmærker foregår forskelligt fra browser til browser. De fleste browsere kan tilføje dit sciptbogmærke til dine bogmærker eller favoritter, præcis ligesom alle andre bogmærker eller favoritter, og det eneste, du behøver at gøre, er at vælge det for at køre det. For at finde ud af, hvordan du tilføjer sciptbogmærkerne i din browser, konsultér din browsers hjælpefiler.

For mere informationer om, hvordan du tilføjer et eksternt værk til dine bogmærker, eller hvordan du finder siden New External Work (Nye eksterne værker), se Hvordan føjer jeg et værk, der ikke er publiceret på AO3, til mine bogmærker?

Hvordan redigerer jeg et bogmærke?

Der er to måder at redigere et bogmærke:
Direkte fra værket eller serien, der er blevet føjet til din bogmærker eller fra din Bookmarks (Bogmærker)-side.

Når du befinder dig på siden for det værk eller den serie, som du har føjet til dine bogmærker, vil der øverst på serien eller øverst og nederst på værket være en "Edit Bookmark" (Redigér bogmærk)-knap. Ved at klikke på denne knap vil du blive ført til bogmærkeformularen, hvor du kan ændre de ting, du ønsker.

Når du redigerer fra din Bogmærker-side, skal du først finde det bogmærke, du ønsker at redigere. (Denne side kan tilgås via "Hi (Hej), [brugernavn]!"-menuen.) Vælg "Edit" (Redigér)-knappen under "Bookmarked by (Tilføjet til bogmærker af) [brugernavn/pseudonym]"-meddelelsen. Dette vil vise en formular, der minder om den formular, der dukkede op, da du oprettede bogmærket, hvor du kan ændre det, som du ønsker. For mere information om, hvordan du tilgår din Bogmærker-side, se Hvordan kan jeg tilgå mine bogmærker?

Hvordan sletter jeg et bogmærke?

Du kan slette bogmærker fra din Bookmarks (Bogmærker)-side:

  1. Når du er logget ind, vælg "My Bookmarks" (Mine bogmærker) fra "Hi (Hej), [brugernavn]!"-menuen øverst på siden.
  2. Find det bogmærke, du vil slette, fra din Bogmærker-side. Bemærk følgende:
    • Din Bogmærker-side kan sorteres og filtreres, præcis ligesom alle andre søgeresultater på Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv), ved at bruge Sort and Filter (Sortér og filtrér)-formularen i siden. På mobilenheder skal du vælge "Filters" (Filtrer) for at tilgå formularen.
    • Alt efter hvor mange bogmærker, du har, kan dine bogmærker fylde flere sider. Det bogmærke, du leder efter, er måske ikke på den første side.
  3. Vælg "Delete" (Slet)-knappen under "Bookmarked by (Bogmærke oprettet af) [brugernavn/pseudonym]"-meddelelse.
  4. Du vil blive bedt om at bekræfte sletningen med en dialogboks, der spørger, "Are you sure you want to delete this bookmark?" (Er du sikker på, at du vil slette dette bogmærke?).
    • Hvis du vælger "OK", bliver bogmærket slettet, og siden opdateres med en "Bookmark was successfully deleted." (Bogmærke blev slettet.)-besked øverst.
    • Hvis du vælger "Cancel", bliver bogmærket ikke slettet.

Du skal gøre dette med alle de bogmærker, du ønsker at slette. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at slette flere bogmærker på én gang.

Hvis du vil beholde dit bogmærke, men gerne vil ændre dets egenskaber, kan du gå til, Hvordan redigerer jeg et bogmærke?

Hvordan kan jeg tilgå mine bogmærker?

Når du er logget ind, vælg "My Bookmarks" (Mine bogmærker) fra "Hi (Hej), [brugernavn]!"-menuen øverst på siden. Hvis du er på dit Dashboard, kan du også vælge "Bookmarks" (Bogmærker) i navigationspanelet (kan findes øverst på siden, når du bruger din mobilenhed).

Hvordan kan jeg finde andre brugeres bogmærker?

Du kan finde andre brugeres bogmærker på flere måder: ved at søge, ved at browse eller fra andre brugeres dashboards.

Du kan søge efter bogmærker ved at vælge "Bookmarks" (Bogmærker)-muligheden under "Search" (Søg)-menuen øverst på siden, når den er indstillet til standardlayoutet. Du kan indtaste den term, du leder efter i "Any Field" (Alle felter)-sektionen, som så vil søge på termen i alle felter. Du kan indsnævre din bogmærkesøgning ved at tilføje termer eller søgekriterier i de andre felter.

Du kan browse efter de seneste bogmærker ved at vælge "Bookmarks"-muligheden fra "Browse"-menuen øverst på siden, når du anvender standardlayout. Dette vil så vise de 20 seneste oprettede bogmærker. Alternativt kan du følge "Bookmarks"-linket på alle lister over værker. Ved at følge et Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv)-tag vil du blive vist en liste over alle de bogmærker, som er tilknyttet det tag.

For at få en brugers Dashboard kan du gøre en af følgende:

  • Foretage en personsøgning ved at vælge "People" (Person)-muligheden fra "Search"-menuen øverst på siden, hvis du anvender standardlayout. Indtast personens brugernavn/pseudonym eller dele af deres brugernavn/pseudonym i søgefeltet, og vælg blandt søgeresultaterne.
  • Vælg brugerens linkede navn – dette kan findes på et af deres værker, på deres kommentarer på andre værker eller måske på et andet bogmærke.

Du kan vælge "Bookmarks"-linket fra navigationspanelet (kan findes øverst på siden, når du bruger en mobilenhed).

For mere information om søgning på bogmærker, som er blevet anbefalet af andre brugere, se Hvordan søger jeg efter anbefalinger?

Hvad er forskellen på bogmærker, "Mark for Later" (Markér til senere brug) og abonnementer?

Bogmærkefunktionen på Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv) tillader dig at tilgå værker på et senere tidspunkt, men giver dig også mulighed for at anbefale eller liste værker til andre brugere, der er interesserede i de samme værker som dig, medmindre du vælge at gøre dine bogmærker private. For mere information om at gøre bogmærker private, se Hvordan bestemmer jeg, hvem der kan se mine bogmærker ?

Modsat et bogmærke er din Marked for Later (Makér til senere brug)-liste kun tilgængelig for dig. Den kan tilgås gennem din History (Historik)-side på dit Dashboard. Du kan markere værker med "Marked for Later" (Markér til senere brug), hvis du gerne vil vende tilbage til dem på et andet tidspunkt uden nødvendigvis at lave et separat bogmærke. For mere information om hvordan Marked for Later-funktionen virker, se Historik og Markér til senere FAQ.

Dine abonnementer er heller ikke tilgængelige for andre brugere. Abonnementer gør dig opmærksom på nye værker eller kapitler i et værk. For at lære mere om Abonnementer, se Abonnement og feeds FAQ.

Hvad er forskellen på bogmærker og en rec (anbefaling)?

Anbefalinger er en undergruppe til Bogmærker. Hvis du markerer et bogmærke som en anbefaling, indikerer det, at værket er anbefalet af brugeren.

For at markere et bogmærke med en anbefaling, vælg afkrydsningsboksen "Rec" (Anbefaling), når du opretter eller redigerer dit bogmærke. Når du gennemgår dine bogmærker, vil alle, der er blevet anbefalet, være udstyret med et lille hjerteikon i værkets appetitvækker. Dit bogmærke vil også være inkluderet i søgeresultater, når en bruger søger efter anbefalinger. For mere information om dette emne, se Hvordan søger jeg efter anbefalinger?

Hvordan søger jeg efter anbefalinger?

Anbefalinger er en undergruppe til Bogmærker. Forskellen på bogmærker og anbefalinger er forklaret i Hvad er forskellen på bogmærker og en anbefaling?

For at søge efter anbefalinger, vælg "Bookmarks" (Bogmærker)-muligheden i "Search" (Søg)-menuen øverst på siden, hvis du anvender standardlayout. På Bookmark Search (Bogmærkesøgning)-siden kan du afkrydse "Rec" (Anbefaling)-afkrydsningsboksen, når du indtaster dine søgekriterier. Dette vil begrænse søgeresultaterne til bogmærker markeret med "Rec".

For at søge efter anbefalinger, når du skimmer en individuel brugers bogmærker, afkryds "Recs Only" (Kun anbefalinger)-afkrydsningsboksen i Sort and Filter (Sortér og filtrér)-formularen i siden (denne kan tilgås ved at vælge "Filters" (Filtrér)-knappen på din mobilenhed), og vælg så "Sort and Filter"-knappen.

For mere information om, hvordan du søger efter eller finder andre brugeres bogmærker, se Hvordan kan jeg finde andre brugeres bogmærker? For mere information om at søge og browse, se Søg og Browse FAQ.

Hvordan bestemmer jeg, hvem der kan se mine bogmærker?

Som standard er bogmærker offentlige og er derfor tilgængelige for alle. For at gøre et bogmærke privat, afkryds "Private bookmark" (Privat bogmærke)-afkrydsningsboksen, når du opretter eller redigerer bogmærket. Hvis du markerer et bogmærke som privat, kan ingen andre end dig få adgang til det. Bogmærker, der er blevet markeret som private, vil have et låseikon i appetitvækkeren.

For mere information om at redigere bogmærker, se Hvordan redigerer jeg et bogmærke?

Hvordan skaber jeg en samling af bogmærker?

For at tilføje et bogmærke til en samling, skal samlingen allerede eksistere. For mere information om at lave en samling, se Hvordan laver jeg en samling?

Du kan føje et bogmærke til en samling, når du opretter eller redigerer bogmærket. Begynd med at indtaste navnet på samlingen i "Add to collections" (Føj til samling)-feltet. En liste af navne på forskellige samlinger, som du kan vælge fra, vil komme til syne. Vælg den ønskede samling fra listen, og vælg "Edit" (Redigér) eller "Create" (Opret). For mere information om at redigere bogmærker, se Hvordan redigerer jeg et bogmærke?

Hvis du ønsker at lære mere om vores samlinger, se Samlinger FAQ’en.

Hvor kan jeg finde mere information, hvis mit spørgsmål ikke er besvaret her?

Nogle ofte stillede spørgsmål om Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv) er besvaret i andre dele af AO3 FAQ, og almindeligt brugt terminologi er defineret i vores Gloseliste. Spørgsmål og svar om vores brugsbetingelser kan findes i Brugsbetingelser FAQ. Du kan også kigge på vores Kendte problemer. Hvis du har brug for mere hjælp, kan du kontakte Support.