AO3 News

Post Header

Published:
2018-04-17 16:19:06 UTC
Original:
Major update to our search engine coming soon!
Tags:

Endelig har vi opgraderet vores søgemaskine (Elasticsearch) fra version 0.90 heeeeelt til 6.2, hvilket selvfølgelig var på tide. En masse andre nødsituationer blev ved med at hobe sig op over årene, så der var aldrig nok hænder til at håndtere så stor en omskrivning af kode oven i den daglige vedligeholdelse af Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv). Med hjælp fra vores leverandører (tak for jeres generøse donationer!), gør vi nu klar til at indføre disse ændringer på AO3.

I en kort periode vil den nye søgefunktion kun være tilgængelig for få frivillige, så de sidste afprøvninger kan udføres; alle andre vil stadig se den nuværende søgemaskine og filtreret interface. Du oplever måske nogle problemer i dagene op til, at vi skifter alle over, da vi er nødt til at finjustere vores gamle kode en smule for at kunne have begge versioner af Elasticsearch kørende. Bær over med os, det vil kun være midlertidigt.

Når vi er klar, vil vi flytte alle konti til det nye system i grupper, mens vi holder øje med, hvordan det klarer sig under det øgede pres. Vi forventer i øjeblikket, at denne proces vil tage mindst en uge, og længere hvis vi løber ind i nogen problemer, som vi er nødt til at stoppe og reparere.

Som altid vil vi holde jer opdateret om fremskridtet her og gennem vores @AO3_Status-konto på Twitter. (Der vil komme et større indlæg med flere detaljer, men du kan finde et lille smugkig nedenfor.) Mange, mange tak til alle de kodere og testere, som hjalp os med at få dette i mål!

Snapshot af det nye værk-filtreringsfelt, som viser muligheden for at udelukke tags såsom konkrete advarsler