Post Header
OTW's (Organisationen for Transformative Værker) Valgkomité har glæden af at meddele, at 2025 tidslinjen for bestyrelsesvalget nu er blevet udgivet.
Som tidligere annonceret har Zixin Zhang trukket sig fra Bestyrelsen kort før valgperiodens afslutning. I år træder følgende bestyrelsesmedlemmer ud af Bestyrelsen, fordi deres valgperiode er slut:
- Jennifer Haynes
Der er syv medlemmer i OTW's Bestyrelse, og i år vil OTW's medlemmer vælge 2 nye medlemmer, som skal sidde i en treårig periode.
Dette års valg vil blive afholdt d. 15.-18. august. Det betyder, at deadline for at offentliggøre sit kandidatur er d. 20. juni .
Som sædvanlig er skæringsdatoen for at blive medlem, så man kan stemme, d. 30. juni. Hvis du er interesseret i at stemme, så sørg for, at du har et aktivt medlemskab, når denne dag kommer. Kvitteringen på dit bidrag er dateret i forhold til tidszonen UTC. Tjek kvitteringen på dit bidrag for at se datoen. Hvis dit bidrag er kvitteret efter den 30. juni UTC, kan du ikke stemme til valget. Hvis du er i tvivl om dit bidrag blev foretaget før deadlinen, kan du kontakte vores Udvikling & Medlemskabskomité ved at bruge kontaktformularen på vores hjemmeside og vælge "Is my membership current/Am I eligible to vote?" ("Er mit medlemskab aktuelt/Er jeg stemmeberettiget?").
Du kan finde ud af, hvordan du bliver medlem på Valgsiden. Hvis du allerede kender fremgangsmåden, kan du bidrage her!
Hvis du generelt vil vide mere om valgprocessen, kan du tjekke siden om valgpolitkken.
Vi ser frem til en aktiv valgsæson med masser af kommunikation mellem kandidater og vælgere, og vi håber, du vil være en del af det. Glem ikke at følge Valgkomitéen Bluesky og Tumblr for at følge med i de seneste nyheder!
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte Valgkomitéen.
OTW er nonprofit forældreorganisation for flere projekter, heriblandt AO3, Fanlore, Åbne Døre, TWC og OTW Juridisk Rådgivning. Vi er anført af fans, udelukkende finansieret af donationer og bemandet af frivillige. Lær mere om os på OTW's hjemmeside. Vil du vide mere om vores hold af frivillige oversættere, som har oversat dette indlæg, kan du tjekke Oversættelsessiden.