Post Header

Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv) bliver ved med at vokse og nå nye milepæle. Derfor er der endnu flere tags på AO3! Vidste du, at hvert eneste tag på AO3 bliver gennemset af et menneske og ikke en algoritme eller en automatisk proces?
Frivillige, som kaldes tagorganisatorer forbinder og sorterer taggene på AO3! Når brugere føjer tags til deres værker og bogmærker, dukker de op i backenden, hvor tagorganisatorerne kan gennemgå dem og forbinde dem til kanoniske tags, så de tags dukker op i autofuldførelsesfiltrene og forbinder relaterede værker til hinanden.
Lad os kigge på tallene: Siden AO3 blev oprettet i 2009, har tagorganisatorerne organiseret over 32 millioner tags. Nu i 2026 har AO3 over 2,5 millioner kanoniske tags, og vi er for nyligt nået op over 80.000 kanoniserede fandoms!

AO3's succes ville ikke være mulig uden tagorganisatorerne. Hvis du vil vide mere om deres arbejde, kan du gå til deres komitéside på OTW's (Organisationen for Transformative Værker) hjemmeside eller de offentlige retningslinjer for tagorganisering, som vejleder organisatorere i at håndtere tags. For at læse mere om, hvad de har haft gang i på det seneste, kan du kigge på deres nyhedsindlæg og Tumblr-indlæg. De deler regelmæssigt opdateringer om "Ingen fandom" kanoniske tags, spørgsmål og svar fra frivillige og beskeder om fandomspecifikke tagændringer.
Vi har også forberedt forskellige takkegaver til denne kampagne! Som en del af vores fokus på tagorganisatorerne har vi lavet en ny, genanvendelig spiralkalender med AO3-tags for 200 USD, så du kan blive inspireret af et nyt tag hver dag. Vi tilbyder også et nyt sæt klistermærker med tarotkorttema for 45 USD, et "You have already left kudos here. :)"-badge for 80 USD og en rød stofindbundet notesbog for 100 USD!




Hvis du gerne vil have en gave, men ikke vil give det fulde bidrag på én gang, kan du også sætte et tilbagevendende bidrag op og spare op til en gave efter eget valg. Du skal bare vælge en takkegave, som dit tilbagevendende bidrag skal tælle imod, og når du har "sparet nok op" til at få din gave, får du en mail fra Udvikling & Medlemskab, som bekræfter din leveringsadresse. Du skal svare på den mail, før takkegaven bliver sendt til dig. Hvis du bor i USA, kan du muligvis fordoble dit bidrag gennem din arbejdsplads; kontakt din HR-afdeling for at finde ud af, om det er en mulighed for dig. For mere information om donationer kan du gå til Donationer og medlemskab FAQ.
Et bidrag på 10 USD eller mere giver dig også mulighed for at blive medlem af OTW. OTW-medlemmer har ret til at stemme til bestyrelsesvalget, hvor OTW's Bestyrelse vælges. Du har indtil d. 30. juni 2027 til at blive medlem, hvis du gerne vil stemme til det næste valg, som bliver afholdt i august næste år. For mere information om OTW-valg kan du gå til vores valgside.
Selvom vi håber, at mange af jer vil gribe chancen for at give et bidrag og blive medlem af OTW, er vi taknemmelige for støtte i alle former fra medlemmerne af vores fællesskab! Om du skaber, deler, kommenterer eller giver kudos til fanværker på AO3; redigerer Fanlore; læser Transformative Works and Cultures – TWC (Tranformative Værker og Kulturer) eller deler information fra OTW Legal Advocacy (Juridisk Vejledning), hjælper du med at forme OTW og dets projekter hver dag. Vi er taknemmelige for din tid, energi og engagement!
OTW er nonprofit forældreorganisation for flere projekter, heriblandt AO3, Fanlore, Åbne Døre, TWC og OTW Juridisk Vejledning. Vi er anført af fans, udelukkende finansieret af donationer og bemandet af frivillige. Lær mere om os på OTW's hjemmeside. Vil du vide mere om vores hold af frivillige oversættere, som har oversat dette indlæg, kan du tjekke Oversættelsessiden.
